Men må lige skrive lidt, for vi har virkelig mødt ordensmagten i dag. Vi skulle jo til Pozzalo for at hente mine nye bestilte solbriller (som ikke var færdige i dag!) og for at klage over/betale vores parkeringsbøde, vi fik i lørdags. Nu har vi i hvert fald fundet ud af, hvad Municipal'erne er for nogle. Det er ret rodet med de forskellige politi de har. Michael har længe haft plan om at google, hvem der er hvem og, hvad præcist, de laver. Der er Guarda finazia, Polizia, Carabineri og så Municipale, som er dem, der står får parkering og at dirigere trafikken. Da vi endelig fandt, hvor de boede (igen hurra for elendig skiltning) kom vi til at snakke med en fem forskellige, hvor vi sagde stort set det samme: "Automaten virkede ikke, og der var ingen information på engelsk- og vi spurgte en mand og han sagde - Va bene" Vi sagde det selvfølgelig på engelsk og gjorde os umage for ikke at kunne et eneste italiensk ord. Samtidig viste vi dem et billede af automaten, som på italiensk skrev, den ikke fungerede - og man skulle finde en anden. (Det var det vi slet ikke forstod;-). Til sidst sagde en dame "it's your desition if You want to pay" - vi kiggede på hinanden og spurgte igen "what?" Og da hun gentog det, sagde jeg, at vi så valgte ikke at betale, hvorefter vi lod bøden ligge og gik. Spændende om vi hører mere fra dem..
Derefter gik vi ned og shoppede en masse frugt. Vi har nemlig bestemt at droppe alt det usunde i en uge - så ingen Pozzalo-is til os i dag. Michael ventede med Elliot uden for butikken, hvor en mand begyndte at snakke med ham. På engelsk! Han var rigtig flink og gav os sit nummer, så vi kunne ringe, hvis vi havde det mindste problem. Så ville han blå blink på bilen og være på vej. Camello (?) er nemlig politimand - Carabineri - og viste med hånd og wiuwiu-lyd, hvordan han ville komme os til undsætning. Så ham og hans familie skal vi besøge en af dagene.
Han fortalte også, at der i går aftes, var kommet en båd til vores by Marina di Modica - med 200 flygtnige (synes det lyder som mange, men det var vidst det, han sagde) - kvinder og børn fra Afrika. Vildt og tragisk og sørgeligt. De kommer jo fra forfærdelige forhold, men her har de heller ikke så meget at tilbyde dem. Jeg får det også lidt dårligt over at have det så godt - og vil gerne hjælpe, men det er svært. Jo, vi køber da aflad gennem diverse indsamlinger, fadderbarn og medlemskab af hjælpeorg. Men ikke rigtigt hjælpe. Det er jo ikke mig, der står på stranden og smugler folk væk, giver dem mad og tøj (ikke at jeg siger; jeg vil det - for det bliver også bare lidt at flytte problemer). Nå, måske er næste barsel dedikeret til at bygge en skole i Afrika, hvem ved?
Nå, nok om den onde verdens problemer. Vi må bare værdsætte det vi har, lidt ekstra. Og det gør vi bestemt her. Nyder det hele! Og efter, vi har nydt lidt for meget is startede sundhedsugen med salat og løbetur. Her er vi:
Ellers kan vi fortælle, at ejeren af husene her er kommet i dag - så nu er der åbent til bordfodbold og måske også surfbrædter. Spændende. Vores hemmelige navn for ham er The Tulip (fra filmen Nine hole yards) - for han hedder Jimmy og er tysker, på italiensk tedesco, som lyder næsten lige som Tudeski. Langt ude? Og så hedder han i virkeligheden Berndt, men kalder sig bare Jimmy. Bliver spændende at lære ham at kende. Nu er det godnat. Buona Notte.
Og The Smill Pills og en lille pind:
Hahaha, en tysk som heter Berndt men kallar sig för Jimmy som blir The tulip! Knäppt! Vad duktiga ni är som är ute och springer hela tiden! Jag skulle ta en tur med Vira häromdagen, men då kom Max pappa precis när jag skulle sticka så han tog Vira istället och jag fick springa själv. Nu ska vi grilla och sen blir det lördagsfilm, äntligen är det VÅR!! Och nu kom Max med rött vin! Mmmm!
SvaraRadera