Venner med Politiet

Det bliver en rekord blogg i dag - rekordhurtig - skal snart sove. Elliot var i legehumør i nat, og det mærker forældrene stadig i kroppen. Og der skal nok komme flere billeder næste gang.

Men må lige skrive lidt, for vi har virkelig mødt ordensmagten i dag. Vi skulle jo til Pozzalo for at hente mine nye bestilte solbriller (som ikke var færdige i dag!) og for at klage over/betale vores parkeringsbøde, vi fik i lørdags. Nu har vi i hvert fald fundet ud af, hvad Municipal'erne er for nogle. Det er ret rodet med de forskellige politi de har. Michael har længe haft plan om at google, hvem der er hvem og, hvad præcist, de laver. Der er Guarda finazia, Polizia, Carabineri og så Municipale, som er dem, der står får parkering og at dirigere trafikken. Da vi endelig fandt, hvor de boede (igen hurra for elendig skiltning) kom vi til at snakke med en fem forskellige, hvor vi sagde stort set det samme: "Automaten virkede ikke, og der var ingen information på engelsk- og vi spurgte en mand og han sagde - Va bene"  Vi sagde det selvfølgelig på engelsk og gjorde os umage for ikke at kunne et eneste italiensk ord. Samtidig viste vi dem et billede af automaten, som på italiensk skrev, den ikke fungerede - og man skulle finde en anden. (Det var det vi slet ikke forstod;-). Til sidst sagde en dame "it's your desition if You want to pay" - vi kiggede på hinanden og spurgte igen "what?" Og da hun gentog det, sagde jeg, at vi så valgte ikke at betale, hvorefter vi lod bøden ligge og gik. Spændende om vi hører mere fra dem..

Derefter gik vi ned og shoppede en masse frugt. Vi har nemlig bestemt at droppe alt det usunde i en uge - så ingen Pozzalo-is til os i dag. Michael ventede med Elliot uden for butikken, hvor en mand begyndte at snakke med ham. På engelsk! Han var rigtig flink og gav os sit nummer, så vi kunne ringe, hvis vi havde det mindste problem. Så ville han blå blink på bilen og være på vej. Camello (?) er nemlig politimand - Carabineri - og viste med hånd og wiuwiu-lyd, hvordan han ville komme os til undsætning. Så ham og hans familie skal vi besøge en af dagene.

Han fortalte også, at der i går aftes, var kommet en båd til vores by Marina di Modica - med 200 flygtnige (synes det lyder som mange, men det var vidst det, han sagde) - kvinder og børn fra Afrika. Vildt og tragisk og sørgeligt. De kommer jo fra forfærdelige forhold, men her har de heller ikke så meget at tilbyde dem. Jeg får det også lidt dårligt over at have det så godt - og vil gerne hjælpe, men det er svært. Jo, vi køber da aflad gennem diverse indsamlinger, fadderbarn og medlemskab af hjælpeorg. Men ikke rigtigt hjælpe. Det er jo ikke mig, der står på stranden og smugler folk væk, giver dem mad og tøj (ikke at jeg siger; jeg vil det - for det bliver også bare lidt at flytte problemer). Nå, måske er næste barsel dedikeret til at bygge en skole i Afrika, hvem ved?

Nå, nok om den onde verdens problemer. Vi må bare værdsætte det vi har, lidt ekstra. Og det gør vi bestemt her. Nyder det hele! Og efter, vi har nydt lidt for meget is startede sundhedsugen med salat og løbetur. Her er vi:

Ellers kan vi fortælle, at ejeren af husene her er kommet i dag - så nu er der åbent til bordfodbold og måske også surfbrædter. Spændende. Vores hemmelige navn for ham er The Tulip (fra filmen Nine hole yards) - for han hedder Jimmy og er tysker, på italiensk tedesco, som lyder næsten lige som Tudeski. Langt ude? Og så hedder han i virkeligheden Berndt, men kalder sig bare Jimmy. Bliver spændende at lære ham at kende. Nu er det godnat. Buona Notte.

Og The Smill Pills og en lille pind:

Mine skønne drenge

Elliot ligger og sover sødt - Michael vasker op og synger i køkkenet. En dejlig aften efter en dejlig dag. Som jeg skrev i går, håbede jeg jo på, at sommertiden gjorde, at Elliot ville vågne en time senere.. og PLING: Så skete det - han vågnede faktisk først halv otte. Luksus. Og endnu mere luksus var det, at Michael tog morgentjansen og gik tur med ungerne og hentede brød hos bageren (som nærmest er en morgentradition). Så, da jeg stod op 9.30 (yes - skønt) spiste vi som vanligt morgenmad i solen på bagsiden af vores hus. 

Heldigvis snakkede jeg først med Corinna, som var her EFTER morgenmaden. Hun var nemlig i gang med at gøre rent på verandaen, hvor kattene bor - og det var helt rigtigt, hvad vi havde spottet forleden, da vi gav dem fiskerester, at der lå en død kat i et af kattehusene. Vi sms'ede Corinna, for det skulle vi ikke have noget med at gøre - og gav dem noget af Smillas mad for, at de ikke skulle begynde at spise af den døde kat. Til de nysgerrige og ikke-sarte sjæle kan jeg fortælle, at det var der andre kryb og orme, der til gengæld var - fortalte Corinna malende. Så for at tænke rare sommertanker, gik vi til stranden - og... Er I klar??..

Vi var ude og bade! Ok, bade er måske lidt overdrevet, men vi soppede lidt og var under et par gange. Utrolig koldt, men det var meget varmt i sandet bagefter. Vi var ikke de eneste, der var i vandet. Tre speedoklædte italienere (i dag pastelfarvede - i går var det Baywatch-røde), som udover at være ude og svømme flere gange, underholdt med synkrone armbøjninger og gay-stretch. Den ene var også utrolig tæt på at crawle ind i en ældre tysk dame, da de som de to eneste var i vandet i den 1,5 km lange bugt. 

Elliot sov i starten, og da han vågnede kom han ned og lege under parasollen. Han var meget fascineret af at stå på sandet. Krøllede tæerne sammen og havde svært ved at løfte hovedet - så spændende. Det er heldigvis ikke gået op for ham endnu, hvor sjovt det er at putte i munden - men det kommer vel. Han er begyndt at sige en ny lyd - eller, hvad man skal sige. Han siger ba-ba-ba-ba eller bla bla bla. Og de første og sidste gange han siger det er uden lyd, og så kommer BA BA BA. Det ser ud som om, han er med i en synkroniseret (dubbad) tysk film.  

Og jo, det blev da også til en enkel is i strandbaren. Her er det Smills som nyder livet: 

Da Elliot mistede tålmodigheden på stranden , gik de andre op og grovåd abrikosgrød - og jeg fik lov at ligge i solen og læse det sidste af min bog, Hypnotisøren. Spændende - dog lidt for tragiske skæbner, men glæder mig til at læse den næste i den planlagte serie. I dag var vi på posthuset og hente pakke, med tre nye bøger sendt hele vejen fra Kumla - Tack mamma. Michael er allerede i gang med den første.

Her ses det, hvorfor nysgerrige E er fastspændt, når vi kører.    

Ellers har vi ikke lavet så meget i dag.. Vi droppede løbeturen og gik en dejlig tur i stedet - inden solen forsvandt. Det sidste stykke ud på fine lavasten blev med den akute-bæresele: fars jakke.

La famiglia

Vil æde mor 

Sommartider - hej, hej, sommartider!

Dagen i dag har virkelig været sommertidsdag. Ikke for, at vi går så meget op i tiden hernede, men det bliver faktisk meget skønt at få lidt lysere aftner - og så håber vi at Elliot så i stedet for kl. 6 vil vågne kl. 7. Det ville være et hit. Med sommertid mener jeg også, at det har været dejligt varmt -måske omkring 20 grader - og dermed super lækkert i solen. Det var også i dag, hvor de første var ude og bade (altså første efter Smilla, som bader hver dag) - og det var ikke os. Det var en gruppe speedoklædte italienere, vi så i vandet flere gange.. Men for mig blæste det lidt for meget (- skulle nødigt fange en brystbetændelse på første badedag!) - men; der går ikke lang tid før, jeg skal teste bølgerne. Lover. Der var super mange mennesker i byen i dag - og langt de fleste mente ikke, det var sommer og gik stadig i store sorte vinterjakker. Men også mange var finklædte. Det er åbenbart noget man gør her: Går søndagspromenade for vise sig, at hilse på bekendte og glo på os. The strangers. Første tur vi var ude på, var vi sommerklædte og et smut på marked - hvor mit lobby-arbejde havde båret frugt, og der nu hos en af skosælgerne, var masser af sandaler. Ikke super kønne, men jeg var nødt til at købe et par slippers. For ham, jeg for en uges tid siden havde spurgt om sandaler, smilede stolt til en anden mand i standen, da jeg kom forbi og pegede på mig og sagde noget med sandaler. Men det var også det nærmeste vi kom sommerkollektion på markedet. Stadig ingen Crocs til Michael, bodyboard, volleyball, dykkerbriller eller andet sjovt.

Til gengæld var der is. Vi fik hver en grande copa con pistacchio e nocciola af Macello fra Modica - det er en pæn klædt mand, som har den store is-bil. Vi har købt hos ham før.. den lille ismand (også kaldet gamle Mario) kom først til markedet senere. Her er et billede af ham fra en anden gang vi besøgte ham.  

Billedet er ikke fra i dag - men så har I også set den gamle ismand, som har alle de 5 smagsvarianter (nocciola'en er bedst) i samme rum - så man smager altid også lidt af de andre. 

   

Fat running baby

Anden gang vi var ude på en runde, var det en løbe-runde. (6 km) Og der glor alle lidt ekstra. Så vi henlagde ruten ud af byen for at kunne få lidt mere frirum til at løbe hele vores lille familie. Så skiftes vi til at køre med barnevognen og holde Smilla i snor. Vi har købt et ‘flexi-koppel’, som det hedder på svensk, for at hun kan løbe lidt semifrit samtidig. Faktisk har vi alle været ret gode til at løbe hernede - så gode, at Elliot i går blev kaldt “Running Baby”. Det var i går aftes, da vi besøgte - den nu meget åbne strandbar. De har åbenbart set os løbe forbi en del gange.  . Vi var lige et smut dernede efter aftensmaden og så solen hastigt gå ned over byen. Fint. Vi kommer helt sikkert til at hænge mere der. Baren ligger lige på stranden og 100 m fra hvor vi bor og har ganske god fadøl.

Nu har vi også fået bordtennisbordet i gang og havde i går nogle gode dyster. Må dog erkende, at det ikke var mig, der vandt.. Men, men. Det er bestemt ikke sidste gang vi spiller! Smilla var desperat for at jagte bolden, men var dygtig og hjalp ikke ret meget som boldhenter. Elliot var også med, da han vågnede - og meget fascineret af det fine bordtennisbat.

I går var en ret dyr dag - jeg investerede i et par nye solbriller med styrke, som jeg skal hente på tirsdag. Det bliver sååå dejligt. Det er ret irriterende at skulle gå og knibe øjnene sammen - og frustrerende at ikke bare kunne købe nogle billige af en gadesælger og være lidt ligeglad med om man kommer til at sætte sig på dem. Men nu er brillerne bestilt. Håber de bliver gode. Skal nok passe godt på dem. Det var ikke kun dem, der var dyre. Vores parkering blev også dyr, fordi automaten ikke virkede.. og vi tilfølge fik en bøde. Så nu skal vi ind forbi Municipal-politiet og brokke os. Spændende.   

Elliot opdagede for nogle dage siden virkelig sine fødder. Han har tidligere (altså for nogle måneder siden) leget med dem og holdt fast i dem, men nu var det virkelig meget mere bevidst. Og han fik vist sin mor og far, at han faktisk er så smidig, at han kan sutte på sine tæer. Netop som jeg havde skrevet til Emilie at Vira var ene om det. Nu har han fundet lidt sjov ved at ligge på ryggen - ellers er det stadig primært maven, som gælder. Han ruller og forsøger at sparke sig frem. 

I dag har han virkelig snakket. Og højt. Og skønt. Vi aktiverer ham meget, når vi er herhjemme - ellers keder han sig hurtigt. Det bliver godt for ham at komme hjem og lege med andre babyer. (men der er heldigvis stadig 5 uger tilbage af vores skønne kvalitetstid.) Her ser vi stadig kun meget få babyer - og de er pakket godt væk under tæpper i minibarnevogne, som nærmere er autostole på hjul. Så vores lille (i danske øjne mini-) barnevogn er kæmpe hernede. Vi er begyndt at bruge den mere som en klapvogn - og har i dag luret, hvordan seletøjet fungerer, så vi kan spænde ham godt fast (ellers falder han meget forover, fordi han er så utrolig nysgerrig og bare vil frem og have fat og mærke i alt.)    

Dagens kunst:

Hvad mon det er, at tegningerne her prøver at sige? At det gælder om at have hjertet på rette sted? At mænd har det et sted og kvinder et andet? Michael lagde mærke til det i dag ved stranden. - Ellers var vi ret dårlige til at tage billeder i dag. 

I morgen har vi igen en dag uden planer. Skal bare på posthuset og se om mammas bogpakke er kommet. Dejligt. Tak for i dag. 

Billeder og blandet godt fra Siracusa

Ja, så gik der hele to dage unden blogg. Og nu bliver det nok sådan fremover - at bloggendet bliver bergrænset lidt mere.. for det tager min aftenssøvn  - og den er dyrbar. Og nu er vores computer også begyndt at drille; så alt tager meget længere tid. 


Vejret i dag har været strålende: Sol og blå himmel. Lige så fint som igår og meget skønnere end i forgårs; hvor det var ret regnende-april-agtig. I dag har vi bare nydt og lavet så lidt som muligt.. solet, læst, leget og drukket kolde øl - og så lige løbet 6 tunge, men tiltrængte kilometer. 


Siracusa - Skønno besøg i oldtidsbyen

I går var vi i Siracusa - en rigtig flot og hyggelig by, som havde storhedstid 400-500  år f.kr. Byen var lige så stor og verdensvigtig som Sparta og Athen. Og mens vi i nord slog hinanden med køller, hang Archimedes og Platon ud til en gladiatorkamp i det romerske- eller til en græsk tragedie i det græske teater.

Det græske amfiteater med plads til 15 tusinde små mennesker

Ja, vi var faktisk inde og se dyre ruiner. Nu når vi var her, følte vi os nødsaget til det. Og det var faktisk meget imponerende. Der var også et gammelt stenbrud, som var blevet meget frodigt og som havde en imponerende hule, som blev kaldt Dionysos øre, fordi det siges, at da han herskede, kunne han i et hul oven for grotten høre, hvad de indespærrede fanger konspirerede om. Lyden derinde var imponerende og forstærkes 16 gange, så vi fik råbt og sunget en del - og nød igen, at det ikke var turistsæson.

Det første vi så, da vi kom til byen, var dog Øen Ortigia, som er en del af den gamle by. Vi løb ind i et stort marked, hvor vi gerne ville have købt alskens lækre grøntsager og friskfanget fisk.. men det var ikke så optimalt at slæbe med rundt i en varm by i en hel dag. 

Var det noget med et søstjerne-shot?

Vi nød, at det endelig var blevet sommer og fik dejligt meget sol, samtidig med, at vi også var kulturelle. Vi fik set domkirken, som er bygget på et tempel fra 500 år f.kr. og her 2500 år efter, var mange stolper stadig intakte. Ret sejt. Vi fik også set en anden kirke, ruiner fra et 2600 år gml. tempel, lidt kunst, et kildevæld lige ved siden af havet og så den fine strandpromenade, hvor vi spiste frokost. 

Michael foran ruiner af Athena-tempel, M og E ved havet, Michael i domkirke - længst bag ham er de gamle stolper. Og Michael filmer kildevæld

Elliot var vild med at være med til at opleve (og svær at få til at ligge ned - og sove for den sags skyld), og som sædvanligt charmer han alle omkring sig. Især hans forældre, der bliver ved med at forundres og glædes over, hvor skøn og dejlig han er.

På grottetur

I dag har vi været ude og opleve. Vi har været på grottetur i Cava d'Ispica. En 13 km lang grotteslugt, fyldt med grotter, som har været beboet fra 4.000 f.kr. og helt ind i sidste århundrede. Da vi kom frem var Elliot selvfølgelig precis faldet i søvn, så vi valgte at gå en tur (modsat grotterne) med ham i vognen til at starte med. 


Vi mødte en hyggelig gammel og tandløs mand, som fægtede glad med armene og sagde, det var helt forkert vej og her var ingenting at se - vi tror, at vi lykkedes at forklare formålet med turen "bambino dorme". Han var sikkert vant til at dirigere sommerens turister i rette retning, for skiltningen var  ikke optimal (som sædvanligt - ofte ligner det, der er postet en stor pose  EUpenge i div. turist-, park- eller vejprojekter, hvorefter ingen har gidet at vedligeholde - eller færdiggøre det, de startede.)


Det var en meget frodig dal med granatæble-, kirsebær-, valnødde-, mandel-, citron- og appelsintræer. Eneste modne frugter var citroner og appelsiner. Jeg plukkede et par af sidstnævnte, som smagte så sødt og eksotisk, at vi mistænkte, det ikke var appelsiner.. men de lugtede som appelsiner plejer, når man skrældede dem - og virkede ikke overmodne. Må være en Fanta-variant.

Vi valgte at starte med at gå efter den første cava, vi ifølge en grotteguide kunne nå med barnevogn, og gik efter de skilte vi kunne se. Det startede barnevognsvenligt, men endte med, at vi måtte løfte den med en sovende Elliot.

Fra stenvej til græsvej - og derimellem ingen vej

Kongeturen i båren vogn stoppede dog brat, da Michael løftede noget højere end mig, og der pludselig gled en sovepose med barn ud på græsset. Så vågnede en noget overrasket, men hurtigt glad dreng - til to flove og lettede forældre, som lovede at hinanden at sikre den dyrbare last bedre næste gang. Derefter kom han i hjemmelavet bæresele på maven af mig i Michaels jakke. Nu også med sikrende hænder! 

Efter et stykke tid,  så vi dog, at skiltene bare fortsatte og fortsatte opad, så vi vendte i stedet om for at gå tilbage til bilen og hente den rigtige bæresele og gå ind i det rigtige grotteområde. 
   Da vi nåede tilbage til bilen sov Elliot dog igen og det begyndte at regne, så vi valgte at spise lidt frokost under et stort og flot oliventræ.

 Få meter fra parkeringen fandt vi så den grotte vi ledte efter - med et nedlagt skilt.

Da vi havde betalt vores entre til en af de fire mennesker på billetkontoret (skal siges, at vi kun så to andre turister på hele dagen) og Elliot var kommet i Babybjörn på fars mave, begav vi os først ned i en gammel kirkegård, hvor meget små italienere endte deres dage for mange mange år siden. 

Desværre, var der kun information på italiensk, så vi gættede os til brugen af grotterne, og hvordan det mon så ud, da de var beboede. Det var et område, som tydeligt var under renovering - og meget uden for sæson. Så vi kæmpede os igennem græs og ukrudt til hule efter hule. 

Michael tog det forsigtigt på de glatte sten med Elliot på maven - Jeg kunne få lov at klatre lidt og skulle selvfølgelig op og se lidt på overetagerne, når det var muligt. Da vi var på vej tilbage kom en af billetmændende for at hente os - han ville vist sikre sig, at hans eneste gæster ikke var faret vild.. og at vi nåede ud inden de lukkede. Og det gjorde vi lige netop. 


Lige lidt flere grotter og en træt huleboer (mig..)

Vi så også et par salamandere lege i solen - eller var den ene ved at æde den anden??

Hjemme igen var det læse- og kaffetid. Vi har byttet bøger, og jeg læser nu Hypnotisøren. Spændende og ret grufuld. Nu sover Michael igen med bogen på maven. Det er ved at blive et aftenritual.

Verdenskaos og navlepilleri

Verden trænger sig på vort lille paradis.

Jeg må indrømme, at vi ikke har egnet os meget tid til at følge med i verdens kaos. Vi forsøgte lidt i starten, da vi kom herned - at finde ud af, hvad der skete i Libyen. Men de italienske fjernsynskanaler gjorde os næsten kun mere forvirrede. Vi har dog fulgt lidt med på nettet, også da Japan blev ramt af ulykker. Men, hvor egoistisk det end lyder, så har vi skubbet det væk og nydt livet  Da Michaels far i går spurgte, om vi havde set krigsskibe, blev vi dog lidt mere vågne - og opmærksomme på den spændte situation. Og så så vi faktisk noget, der lignede et krigsskib:

I går aftes lykkedes jeg at trylle den franske speak på Euronews om til engelsk og så kunne vi se - og også forstå, at der virkelig sker sager omkring vores lille verden. 

For os er de store begivenheder ellers stærkt forbundet til, hvad vore nye verdenshærsker, Elliot, kan og gør (der om mere længere nede i dagens blogg) . Og vi har ikke rigtigt haft plads til den onde verden udenfor. Men da jeg var ude og gå formiddags-sove-tur med Elliot i dag, så vi også to krigsfly (tror vi i hvert fald. De fløj meget tæt og lavt, men ikke mod Libyen.). Så nu trænger den store verden sig virkelig på vores lille oase.   

Babysnak om den STORE dreng

Det er vel lidt 50/50 - halvdelen vil høre mere, mere og mere om Elliot og hans udvikling og den anden halvdel orker ikke mere babysnak. Den sidste gruppe kan springe dette afsnit over, mens mormor og andre kan læse det flere gange;-)  

Morgen i skyggen med vennerne

Det virker jo ret dumt, men jeg synes virkelig at Elliot er blevet en stor dreng. Hans mimik, hans styrke i hele kroppen, hans lyde, hans vægt (i dag vejet på Farmacia 7,9 kg) og størrelse - som følge af hans gode appetit) .. alt virker slet ikke så baby'et længere. Men han er jo kun 5 måneder skal jeg i blandt huske og nej, han begynder nok ikke at kravle eller gå lige foreløbigt, selvom det ser ud som om, han er meget tæt på begge dele. Han er stadig vild med at stå og har utrættelige ben, der strækker sig op og stå, så snart muligheden byder sig - balancen mangler dog lige at modne en del. Han ruller rigtig godt. Om på maven så snart, man lægger ham på ryggen. Ryg er ikke et hit. Han er også begyndt at krabbe sig lidt frem ad, men kun få centimeter, så bliver han så vred over at ikke kunne komme videre. Han er super nysgerrig og skal kradse og klemme og smage på alt. Og helst det, vi har i hænderne. Der skal gerne ske noget hele tiden - og allerbedst er det, når vi er på farten - i Babybjörn eller barnevogn. I bilen bliver det dog super hurtigt kedeligt -og det gælder om at fiske nyt legetøj frem hele tiden. En ny taktik er, at have far ved siden af (noget sjovere end mor) - og så kører jeg. Det er super. Jeg får lov til at køre, bliver ikke køresyg, og nyder at høre drengene grine bagved.

Lige sovet og lige spist.. så er jeg klar!!

Spisetid 

Elliot spiser godt og meget. Heldigvis har jeg nok at give til ham, men vi er alligevel også begyndt på lidt fast føde. Efter sundhedsplejersken (bvc-sköterskan) for en måned siden sagde, at hans kurve (som dog stadig var over middel) var begynd at plane ud, startede vi med lidt smagsportioner grød og mod, som han slugte med stor iver. Nu giver vi ham hver aften kl.19 en god portion, så han har lidt at stå imod med over natten. Og han er vild med det hele. Nej, vi har ikke prøvet den italienske mad med kanin og struds endnu, men han får hirsegrød og fuldkornsgrød med abrikos og banan, og forskellige slags grønsagsmos med frugtmos til dessert. Vi er ved at løbe tør for det medbragte mos, men har fundet en Coop, hvor de har økologiske varianter, så har en grund til at tage til Pozzalo i dag - udover det, at vi skal have is;-) 

  Elliot er vild med at spise (is får han ikke endnu). Han sidder og siger mmmmm og gaber stort og flot, når skeen kommer. Hvis det går for langsomt hamrer han taktfast og hårdt i bordet med hele højre arm. Det ser meget sjovt ud. Han drikker kamillete, kogt vand og lidt erstatning. Sidstnævnte skal vi vænne ham mere til, når nu det er faren, der skal være hjemmegående, når vi kommer hjem. Michael er lidt nervøs, med glæder sig meget til det. Jeg er sikker på, de kommer til at klare det hele helt fantastisk. Det bliver sværest for mig.. 

Kan sidde meget lidt selv...

Det bedste er at stå

Meget Kedelige hverdagstrivialiteter - eller?

Jeg prøver at skære de mest kedelige dagligdagsting væk fra mit skriveri - som at det mest neutrale opvaskemiddel, vi har fundet, lugter af mandeshampo, at vi bruger en kartoffelskralder til ostehøvl, at vi har droppet filterkaffen (efter mange forsøg) og nu er på rigtig italiensk espresso - og så har jeg fra prioriteret de fleste beretninger om, hvad vi spiser. Men nu har vi fået flere forespørgsler om netop det. "Hvad spiser I?" - er tydeligt et interessant spøgsmål og jeg skal afsløre lidt..Vi spiser ret middelhavsagtigt. Basisføden er masser af grøntsager, pasta, pesto,olivenolie (Michael drikker det næsten, og vi har på de 17 dage, vi har været her konsumeret 1 liter) og så indtager vi næsten dagligt en is og et glas rødvin (de to bonuser, når vi har løbet!)- og så spiser vi nok lidt mere snack, end vi vil erkende.. [fx nu, hvor M lige kom med en pose valnødder]. Jeg synes, vi spiser for meget brød til morgenmad og drikker for meget kaffe, men jeg må give Michael ret i, at det er godt. Økologi er der ikke så meget af hernede, men vi køber det vi finder - hvilket  har resulteret i, at vi har både sukker og mel i skabet. Måske til pandekager? I dag bliver det ikke pandekager, men verdensbedste is i Pozzalo. Dobbeltportion, fordi den er så god;-) Planlægger også at købe fisk - har fundet et lille pescheria i Pozzalo.

Action-savn

Nå, var det svar nok? Kan godt skrive mere, men keder mig. Glæder mig til lidt action. Måske skulle man snart kaste sig i bølgerne? For koldt siger M! Vi har ellers fået et bodyboard ud fra garagen, og en grill og et bordtennisbord. Og når ejer Jimmy kommer om en uges tid, er der også åbent til bordfodbold og surfbrædter. Jaaaa. Der er næsten dagligt surfere ude på vores bugt, så skal snart have fundet nogle, som kan lære mig at kite. Vi skal også have planlagt vores Etna-tur. Jeg vil helt op på toppen, men Michael er skeptisk.. Vi skal også se om vi kan koordinere det med mit faldskærmshop, jeg fik af Michael i fødselsdagsgave. Glæder mig!!!! Nu vågner Elliot fra middagsluren. Han er altid frisk på en flyvetur. Det må blive eftermiddagens action-kick.

Til hestefest med maffiaen

Lørdag, eller på italiensk: 'Sabato' blev blogg-sabat. Vi var nemlig til Giuseppe-fest i Scicli. Men her kommer lidt om aftenen:

Ham her så meget maffia-agtig ud med sin fede cigar

Corinna, som ser efter huset her (og tilhørende  bungalows), når ejeren ikke er her, havde nemlig inviteret på grill i hendes hjem, fordi byen Scicli hvert år på denne dag, fejrer deres skytshelgen, Giuseppe (Josef). Vi havde det ret ambivalent med besøget, inden vi gav os af sted. På den ene side ville vi jo mægtigt gerne se hesteoptog og gadefest i den gamle Unesco-stemplede by, men på den anden side var vi ret nervøse for at tilbringe en hel aften med falsk facade og overfladisk snak. Men fordomme til skamme, for det var faktisk rigtig hyggeligt.

Arbejdsheste i festtøj

Børn og voksne højt til hest. Selvfølgelig uden hjelme.

Først stod vi sammen med alle de andre og så på hesteoptoget. Det virkede som om, at de havde renset samtlige hestefolde. Ude var nu føl, ungheste, rideskole-heste og de største (og ret skræmmende) arbejdsheste. De fleste var dekoreret med pynt og klokker. Noget, de bestemt ikke var vant til - og som irriterede dem så grueligt, hvilket medførte, at de baskede med hovederne for at få skramlet af - og så larmede klokkerne jo bare endnu højere. Samtidigt kimede kirkeklokkerne konstant, folk råbte og snakkede, og et anlæg spillede glad siciliansk folkemusik. Så der var gang i gaden. Lidt for meget for Elliot, som sad ret betuttet i Babybjörnen og holdt godt fast i min hånd, mens jeg holdt ham for ørerne. Efter en stund lidt på afstand fra tumulten, faldt han i søvn. Så hentede vi barnevognen, hvor han sov sødt resten af aftenen. 

Niente di fiori - Ingen blomster. Maffiaen eller kirkens skyld?

Det store samtaleemne var blomsterne. Eller rettere: De manglende blomster. Corinna, som har boet i Scicli i 20 år, fortalte at det aldrig havde været så usselt med blomster som i år. Normalt så man ikke hestene for bare blomster. Eller i hvert fald nogle af dem. Det var det, det gik ud på. At pynte sin hest flottest, så kirkensdommere kunne kåre den flotteste. Vi synes dem, vi så var meget fine - også den ene, som havde et blomster diadem på.

Blomster-hesten

Men vi forstod, hvad hun mente, da vi så billeder fra tidligere år. Der gik to rygter om, hvorfor, der ingen blomster var. Det første vi hørte var, fordi maffiaen havde taget alle pengene fra dem, der normalt lavede blomsterdekorationerne. Det andet rygte gik på, at dem der lavede blomsterne strejkede. Eftersom de ikke kunne lide kirkens overhoved, nægtede de at lave blomsterne i år som en protest. 

Faccio.. Fuck You??

Vi havde ikke haft store middagsforventninger, og skruede dem ekstra ned, da vi så, der var dækket med plastikservice i et meget trangt og ikke særligt mad-venligt køkken. Og Corinna har ret i, at hun ikke er kok. Men vi blev mætte i noget, der nok skulle have været tysk pastasalat og meget branket kød (som i stedet for udendørs -blev grillet på panden). Vigtigst var, at øllen var god og vi fik snakket godt, både på engelsk, tysk og italiensk. Da hun spurgte om, hvad vi arbejdede med skulle Michael brillere med nylært italiensk: "Faccio..." mere nåede han ikke før, både Corinna og søn var stået af. "Sagde du Fuck You?" "No no, faccio ingegnere - (jeg er ingeniør)" Misforståelsen blev rettet. Vi lærte også en del om den italienske mentalitet og børneopdragelse og fandt ud af, at vi faktisk har meget mere til fælles med tyskere end vi turde tro.

-  Eftersigende kravler italienske børn ikke. De får gåvogne, så de lærer at gå fra starten, for ellers får de jo beskidte hænder. 

- Babyerne er generelt meget overbeskyttede - og er sjældent ude fra hjemmet. Det er derfor, vi næsten ikke har set nogle, og derfor folk går helt amok, når de ser Elliot.   

- Babyer og børn er aldrig nøgne. Både hjemme og på stranden, har de altid ble på. En kamp C. virkelig kæmpede med sin eks-mand.  

Optog og tosser, som kigger på

Generelt er der rigtig meget her, som er som hos os for 50 år siden. Kvinden er ved kødgryderne og langt fra egen økonomi og selvstændighed. Vi grinte af Corinnas 13-årige søn, som gestikulerer og taler som en lille italiensk oprørt mand. Når han er utilfreds, siger han, at det er ham, der er mand i huset, og hun skal lyde hans ordrer. Absolut ikke noget at grine af, men skræmmende, at nogle mennesker også holder de dårlige traditioner i hævd.

Der blev grillet over alt i byen -undtagen i vores gade.

Mon der er plads til en skandinav i en italiensk lastbil?