måndag 21 mars 2011

Verdenskaos og navlepilleri

Verden trænger sig på vort lille paradis.

Jeg må indrømme, at vi ikke har egnet os meget tid til at følge med i verdens kaos. Vi forsøgte lidt i starten, da vi kom herned - at finde ud af, hvad der skete i Libyen. Men de italienske fjernsynskanaler gjorde os næsten kun mere forvirrede. Vi har dog fulgt lidt med på nettet, også da Japan blev ramt af ulykker. Men, hvor egoistisk det end lyder, så har vi skubbet det væk og nydt livet  Da Michaels far i går spurgte, om vi havde set krigsskibe, blev vi dog lidt mere vågne - og opmærksomme på den spændte situation. Og så så vi faktisk noget, der lignede et krigsskib:

I går aftes lykkedes jeg at trylle den franske speak på Euronews om til engelsk og så kunne vi se - og også forstå, at der virkelig sker sager omkring vores lille verden. 

For os er de store begivenheder ellers stærkt forbundet til, hvad vore nye verdenshærsker, Elliot, kan og gør (der om mere længere nede i dagens blogg) . Og vi har ikke rigtigt haft plads til den onde verden udenfor. Men da jeg var ude og gå formiddags-sove-tur med Elliot i dag, så vi også to krigsfly (tror vi i hvert fald. De fløj meget tæt og lavt, men ikke mod Libyen.). Så nu trænger den store verden sig virkelig på vores lille oase.   


Babysnak om den STORE dreng
Det er vel lidt 50/50 - halvdelen vil høre mere, mere og mere om Elliot og hans udvikling og den anden halvdel orker ikke mere babysnak. Den sidste gruppe kan springe dette afsnit over, mens mormor og andre kan læse det flere gange;-)  

Morgen i skyggen med vennerne
Det virker jo ret dumt, men jeg synes virkelig at Elliot er blevet en stor dreng. Hans mimik, hans styrke i hele kroppen, hans lyde, hans vægt (i dag vejet på Farmacia 7,9 kg) og størrelse - som følge af hans gode appetit) .. alt virker slet ikke så baby'et længere. Men han er jo kun 5 måneder skal jeg i blandt huske og nej, han begynder nok ikke at kravle eller gå lige foreløbigt, selvom det ser ud som om, han er meget tæt på begge dele. Han er stadig vild med at stå og har utrættelige ben, der strækker sig op og stå, så snart muligheden byder sig - balancen mangler dog lige at modne en del. Han ruller rigtig godt. Om på maven så snart, man lægger ham på ryggen. Ryg er ikke et hit. Han er også begyndt at krabbe sig lidt frem ad, men kun få centimeter, så bliver han så vred over at ikke kunne komme videre. Han er super nysgerrig og skal kradse og klemme og smage på alt. Og helst det, vi har i hænderne. Der skal gerne ske noget hele tiden - og allerbedst er det, når vi er på farten - i Babybjörn eller barnevogn. I bilen bliver det dog super hurtigt kedeligt -og det gælder om at fiske nyt legetøj frem hele tiden. En ny taktik er, at have far ved siden af (noget sjovere end mor) - og så kører jeg. Det er super. Jeg får lov til at køre, bliver ikke køresyg, og nyder at høre drengene grine bagved.


Lige sovet og lige spist.. så er jeg klar!!
Spisetid 
Elliot spiser godt og meget. Heldigvis har jeg nok at give til ham, men vi er alligevel også begyndt på lidt fast føde. Efter sundhedsplejersken (bvc-sköterskan) for en måned siden sagde, at hans kurve (som dog stadig var over middel) var begynd at plane ud, startede vi med lidt smagsportioner grød og mod, som han slugte med stor iver. Nu giver vi ham hver aften kl.19 en god portion, så han har lidt at stå imod med over natten. Og han er vild med det hele. Nej, vi har ikke prøvet den italienske mad med kanin og struds endnu, men han får hirsegrød og fuldkornsgrød med abrikos og banan, og forskellige slags grønsagsmos med frugtmos til dessert. Vi er ved at løbe tør for det medbragte mos, men har fundet en Coop, hvor de har økologiske varianter, så har en grund til at tage til Pozzalo i dag - udover det, at vi skal have is;-) 
  Elliot er vild med at spise (is får han ikke endnu). Han sidder og siger mmmmm og gaber stort og flot, når skeen kommer. Hvis det går for langsomt hamrer han taktfast og hårdt i bordet med hele højre arm. Det ser meget sjovt ud. Han drikker kamillete, kogt vand og lidt erstatning. Sidstnævnte skal vi vænne ham mere til, når nu det er faren, der skal være hjemmegående, når vi kommer hjem. Michael er lidt nervøs, med glæder sig meget til det. Jeg er sikker på, de kommer til at klare det hele helt fantastisk. Det bliver sværest for mig.. 
Kan sidde meget lidt selv...

Det bedste er at stå
Meget Kedelige hverdagstrivialiteter - eller?
Jeg prøver at skære de mest kedelige dagligdagsting væk fra mit skriveri - som at det mest neutrale opvaskemiddel, vi har fundet, lugter af mandeshampo, at vi bruger en kartoffelskralder til ostehøvl, at vi har droppet filterkaffen (efter mange forsøg) og nu er på rigtig italiensk espresso - og så har jeg fra prioriteret de fleste beretninger om, hvad vi spiser. Men nu har vi fået flere forespørgsler om netop det. "Hvad spiser I?" - er tydeligt et interessant spøgsmål og jeg skal afsløre lidt..Vi spiser ret middelhavsagtigt. Basisføden er masser af grøntsager, pasta, pesto,olivenolie (Michael drikker det næsten, og vi har på de 17 dage, vi har været her konsumeret 1 liter) og så indtager vi næsten dagligt en is og et glas rødvin (de to bonuser, når vi har løbet!)- og så spiser vi nok lidt mere snack, end vi vil erkende.. [fx nu, hvor M lige kom med en pose valnødder]. Jeg synes, vi spiser for meget brød til morgenmad og drikker for meget kaffe, men jeg må give Michael ret i, at det er godt. Økologi er der ikke så meget af hernede, men vi køber det vi finder - hvilket  har resulteret i, at vi har både sukker og mel i skabet. Måske til pandekager? I dag bliver det ikke pandekager, men verdensbedste is i Pozzalo. Dobbeltportion, fordi den er så god;-) Planlægger også at købe fisk - har fundet et lille pescheria i Pozzalo.


Action-savn
Nå, var det svar nok? Kan godt skrive mere, men keder mig. Glæder mig til lidt action. Måske skulle man snart kaste sig i bølgerne? For koldt siger M! Vi har ellers fået et bodyboard ud fra garagen, og en grill og et bordtennisbord. Og når ejer Jimmy kommer om en uges tid, er der også åbent til bordfodbold og surfbrædter. Jaaaa. Der er næsten dagligt surfere ude på vores bugt, så skal snart have fundet nogle, som kan lære mig at kite. Vi skal også have planlagt vores Etna-tur. Jeg vil helt op på toppen, men Michael er skeptisk.. Vi skal også se om vi kan koordinere det med mit faldskærmshop, jeg fik af Michael i fødselsdagsgave. Glæder mig!!!! Nu vågner Elliot fra middagsluren. Han er altid frisk på en flyvetur. Det må blive eftermiddagens action-kick.


Inga kommentarer:

Skicka en kommentar