måndag 28 mars 2011

Mine skønne drenge

Elliot ligger og sover sødt - Michael vasker op og synger i køkkenet. En dejlig aften efter en dejlig dag. Som jeg skrev i går, håbede jeg jo på, at sommertiden gjorde, at Elliot ville vågne en time senere.. og PLING: Så skete det - han vågnede faktisk først halv otte. Luksus. Og endnu mere luksus var det, at Michael tog morgentjansen og gik tur med ungerne og hentede brød hos bageren (som nærmest er en morgentradition). Så, da jeg stod op 9.30 (yes - skønt) spiste vi som vanligt morgenmad i solen på bagsiden af vores hus. 

Heldigvis snakkede jeg først med Corinna, som var her EFTER morgenmaden. Hun var nemlig i gang med at gøre rent på verandaen, hvor kattene bor - og det var helt rigtigt, hvad vi havde spottet forleden, da vi gav dem fiskerester, at der lå en død kat i et af kattehusene. Vi sms'ede Corinna, for det skulle vi ikke have noget med at gøre - og gav dem noget af Smillas mad for, at de ikke skulle begynde at spise af den døde kat. Til de nysgerrige og ikke-sarte sjæle kan jeg fortælle, at det var der andre kryb og orme, der til gengæld var - fortalte Corinna malende. Så for at tænke rare sommertanker, gik vi til stranden - og... Er I klar??..

Vi var ude og bade! Ok, bade er måske lidt overdrevet, men vi soppede lidt og var under et par gange. Utrolig koldt, men det var meget varmt i sandet bagefter. Vi var ikke de eneste, der var i vandet. Tre speedoklædte italienere (i dag pastelfarvede - i går var det Baywatch-røde), som udover at være ude og svømme flere gange, underholdt med synkrone armbøjninger og gay-stretch. Den ene var også utrolig tæt på at crawle ind i en ældre tysk dame, da de som de to eneste var i vandet i den 1,5 km lange bugt. 

Elliot sov i starten, og da han vågnede kom han ned og lege under parasollen. Han var meget fascineret af at stå på sandet. Krøllede tæerne sammen og havde svært ved at løfte hovedet - så spændende. Det er heldigvis ikke gået op for ham endnu, hvor sjovt det er at putte i munden - men det kommer vel. Han er begyndt at sige en ny lyd - eller, hvad man skal sige. Han siger ba-ba-ba-ba eller bla bla bla. Og de første og sidste gange han siger det er uden lyd, og så kommer BA BA BA. Det ser ud som om, han er med i en synkroniseret (dubbad) tysk film.  


Og jo, det blev da også til en enkel is i strandbaren. Her er det Smills som nyder livet: 

Da Elliot mistede tålmodigheden på stranden , gik de andre op og grovåd abrikosgrød - og jeg fik lov at ligge i solen og læse det sidste af min bog, Hypnotisøren. Spændende - dog lidt for tragiske skæbner, men glæder mig til at læse den næste i den planlagte serie. I dag var vi på posthuset og hente pakke, med tre nye bøger sendt hele vejen fra Kumla - Tack mamma. Michael er allerede i gang med den første.
Her ses det, hvorfor nysgerrige E er fastspændt, når vi kører.    

Ellers har vi ikke lavet så meget i dag.. Vi droppede løbeturen og gik en dejlig tur i stedet - inden solen forsvandt. Det sidste stykke ud på fine lavasten blev med den akute-bæresele: fars jakke.




La famiglia
Vil æde mor 

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar