Til hestefest med maffiaen

Lørdag, eller på italiensk: 'Sabato' blev blogg-sabat. Vi var nemlig til Giuseppe-fest i Scicli. Men her kommer lidt om aftenen:

Ham her så meget maffia-agtig ud med sin fede cigar

Corinna, som ser efter huset her (og tilhørende  bungalows), når ejeren ikke er her, havde nemlig inviteret på grill i hendes hjem, fordi byen Scicli hvert år på denne dag, fejrer deres skytshelgen, Giuseppe (Josef). Vi havde det ret ambivalent med besøget, inden vi gav os af sted. På den ene side ville vi jo mægtigt gerne se hesteoptog og gadefest i den gamle Unesco-stemplede by, men på den anden side var vi ret nervøse for at tilbringe en hel aften med falsk facade og overfladisk snak. Men fordomme til skamme, for det var faktisk rigtig hyggeligt.

Arbejdsheste i festtøj

Børn og voksne højt til hest. Selvfølgelig uden hjelme.

Først stod vi sammen med alle de andre og så på hesteoptoget. Det virkede som om, at de havde renset samtlige hestefolde. Ude var nu føl, ungheste, rideskole-heste og de største (og ret skræmmende) arbejdsheste. De fleste var dekoreret med pynt og klokker. Noget, de bestemt ikke var vant til - og som irriterede dem så grueligt, hvilket medførte, at de baskede med hovederne for at få skramlet af - og så larmede klokkerne jo bare endnu højere. Samtidigt kimede kirkeklokkerne konstant, folk råbte og snakkede, og et anlæg spillede glad siciliansk folkemusik. Så der var gang i gaden. Lidt for meget for Elliot, som sad ret betuttet i Babybjörnen og holdt godt fast i min hånd, mens jeg holdt ham for ørerne. Efter en stund lidt på afstand fra tumulten, faldt han i søvn. Så hentede vi barnevognen, hvor han sov sødt resten af aftenen. 

Niente di fiori - Ingen blomster. Maffiaen eller kirkens skyld?

Det store samtaleemne var blomsterne. Eller rettere: De manglende blomster. Corinna, som har boet i Scicli i 20 år, fortalte at det aldrig havde været så usselt med blomster som i år. Normalt så man ikke hestene for bare blomster. Eller i hvert fald nogle af dem. Det var det, det gik ud på. At pynte sin hest flottest, så kirkensdommere kunne kåre den flotteste. Vi synes dem, vi så var meget fine - også den ene, som havde et blomster diadem på.

Blomster-hesten

Men vi forstod, hvad hun mente, da vi så billeder fra tidligere år. Der gik to rygter om, hvorfor, der ingen blomster var. Det første vi hørte var, fordi maffiaen havde taget alle pengene fra dem, der normalt lavede blomsterdekorationerne. Det andet rygte gik på, at dem der lavede blomsterne strejkede. Eftersom de ikke kunne lide kirkens overhoved, nægtede de at lave blomsterne i år som en protest. 

Faccio.. Fuck You??

Vi havde ikke haft store middagsforventninger, og skruede dem ekstra ned, da vi så, der var dækket med plastikservice i et meget trangt og ikke særligt mad-venligt køkken. Og Corinna har ret i, at hun ikke er kok. Men vi blev mætte i noget, der nok skulle have været tysk pastasalat og meget branket kød (som i stedet for udendørs -blev grillet på panden). Vigtigst var, at øllen var god og vi fik snakket godt, både på engelsk, tysk og italiensk. Da hun spurgte om, hvad vi arbejdede med skulle Michael brillere med nylært italiensk: "Faccio..." mere nåede han ikke før, både Corinna og søn var stået af. "Sagde du Fuck You?" "No no, faccio ingegnere - (jeg er ingeniør)" Misforståelsen blev rettet. Vi lærte også en del om den italienske mentalitet og børneopdragelse og fandt ud af, at vi faktisk har meget mere til fælles med tyskere end vi turde tro.

-  Eftersigende kravler italienske børn ikke. De får gåvogne, så de lærer at gå fra starten, for ellers får de jo beskidte hænder. 

- Babyerne er generelt meget overbeskyttede - og er sjældent ude fra hjemmet. Det er derfor, vi næsten ikke har set nogle, og derfor folk går helt amok, når de ser Elliot.   

- Babyer og børn er aldrig nøgne. Både hjemme og på stranden, har de altid ble på. En kamp C. virkelig kæmpede med sin eks-mand.  

Optog og tosser, som kigger på

Generelt er der rigtig meget her, som er som hos os for 50 år siden. Kvinden er ved kødgryderne og langt fra egen økonomi og selvstændighed. Vi grinte af Corinnas 13-årige søn, som gestikulerer og taler som en lille italiensk oprørt mand. Når han er utilfreds, siger han, at det er ham, der er mand i huset, og hun skal lyde hans ordrer. Absolut ikke noget at grine af, men skræmmende, at nogle mennesker også holder de dårlige traditioner i hævd.

Der blev grillet over alt i byen -undtagen i vores gade.

Mon der er plads til en skandinav i en italiensk lastbil?