Nu er solen her

Hunde-historier  
Onsdag skinnede solen også dejligt og vi gjorde ikke meget her i vores hjem - nostra casa;) Vi nød formiddagen i vores have under parasollen:

Ja, Elliot ser meget besværret ud - en svedig lille stakkel.. men kan afsløre, at det absolut ikke var tilfældet.. Mere et tilfælde af masser af solcreme og eneste billede. Han er helt vild med at være dernede og rive i græs. Meget sjovere, end at ligge på præcist samme tæppe indenfor.

Altid populært, når far laver gas;-)

Eftermiddagen brugte jeg, Elliot og Smilla på at komme af med en hund. En lille sød hanhund, der fulgte os over alt - vi kunne ikke lure, hvor den boede og havde den med rundt omkring i hele byen (- også hjemme for at give den lidt vand), men ingen ville vedkende sig den. Den havde halsbånd på, men ikke noget navneskilt. Da jeg stod og talte med nogle tyskere om næste træk, forsvandt den pludselig. Min første tanke, da jeg opdagede den var alene var at ringe til politi eller municipale, men flere italienere afrådede mig fra det, fordi de eftersigende bare ville komme og hente hunden og tage den til en kennel et stykke herfra, hvis de da ikke troede, det var en gadehund, for så ville den blive aflivet. Vi har hørt de klammeste og seriøst uhyggelige historier hernede fra om, hvordan en gruppe vilde hunde har angrebet og spist af både en 11-årig dreng og en tysk kvinde for et par år siden. Kvinden overlevede. Virkelig tragiske historier. Siden da, har kursen forståeligt nok, været hård over for vilde hunde. Efter vi hørte det, har vi haft Smilla mere i snor - og forstår, hvis folk er afvaktende over for hunde: Nå, den lille hund fandt forhåbentligvis hjem, for vi har ikke set den mere.

Otte skønne år
Det eneste, vi havde planlagt onsdag var, at vi skulle ud og spise, fordi vi havde 8 års dag (yes.. mange dejlige år!) - Men vi orkede ikke køre nogle steder hen, så tjekkede byens eneste restaurant: et pizzaria, hvor jeg havde været forbi og forhørt mig om åbningstiderne - de skulle lukke kl. 18, hvilket passede den lille småbørnsfamilie ganske godt. Men nej, som de fleste andre åbningstider her i byen, var det heller ikke til at stole på, så vi måtte hjem og finde på noget andet. (Det blev en form for tortillas, med meget tykke italienske tortilla-pandekager).  

Torsdag: Opladning til en hård nat 
I dag fik vi vores årsdagspizza! Vi valgte at se om de havde åbent til frokost - og minsandten havde de det. En gæst sad i restaurnten og spiste, mens fjernsynet kørte med kørestolsbordtennis. En i Skandinavien overset tv-sport. Vi fik dog arrangeret os ude i baggården; hvor vi kunne sidde lidt i solen - til det begyndte at regne. Så hoppede vi ind under halvtaget og da solen kiggede frem igen, gjorde vi det også. Meget midsommer-agtigt. Pizzaen var ganske ok, men ikke helt så god, som forventet af en italiensk pizza. Utrolig meget ost.

Jeg bad M se forelsket ud.. dette var resultatet  

Og så stoppede sundhedsugen da også. Michael mente, at han havde opnået den vægt, han ville have (efter to hårde dage;) - og jeg erkendte hurtigt, at jeg ikke gad sidde og se ham spise is. Jeg argumenterede mig frem til (med mig selv), at man jo faktisk har  9 måneder til at tabe graviditetsfedtet - og da jeg allerede er nede på min tidligere vægt, så har jeg jo heller ingen stress.. Meeen, så nu gerne, der blev ommøbleret lidt på de hængende kilo. Muskler er vejen frem. - må se om vi gør noget ved den plan i dag...eller i morgen.
  Og jo - isen var præcis lige så god som den plejer. Har svært ved at komme videre end til nocciola - de laver den bedste nøddeis hernede!
  Dagens højdepunkt var dog for mig, at snakke længe i telefon med Emilie. Helt mærkeligt ikke at ses flere gange i ugen, som vi har været vant til under hele vores barsel.. Så der var meget babysnak, der skulle afklares. Skønt.  

Fredag: Optakt til sol 
Fredag i dag - "Endeligt weekend," griner vi med rosevin i glasset. Vi har lige spist en sen frokost - pastasalat med laks. Næste punkt er kaffe og is. Livsglæden er sund. Det brænder i solen og den er endda bare ved at varme op til nogle rigtig solrige dage.. Det er i hvert fald, hvad Il Meteo siger. Vi varmede op ved at tage til stranden i dag. Med den store oppakning. Kønt ser det ikke ud, men heldigvis er stranden jo lige om hjørnet.

Vi fik læst lidt og leget med sand - Elliot var dog lidt rastløs, når ikke vi soppede i det kolde hav, så vi gav ham mad og så sov han godt efter en lille gåtur. Nu er han igen vågen for fuld skrue og råber, griner og vil lege og underholdes.

I nat begyndte vi med projekt "Sove hele natten". Første skridt er at undvære nattemåltider, så jeg sov i stuen. Det var dog svært for mig at sove... lå hele tiden at lyttede om, der skete noget i soveværelset. Michael sov heller ikke særligt godt, for han var hele tiden opmærksom på mindste lyd, der kom fra Elliot. Og sidstnævnte, var nok den, der klarede natten bedst. Vågen tre gange, hvor han fik vand i sutteflaske den ene gang. Lidt klynk, men ingen hysteriske skrig, som vi havde forventet.. Det var nemlig, hvad vi havde oplevet nætterne inden. Så jeg var stolt af mine drenge, da jeg overtog i morges 6.30. Og inden Michael vågnede 9.30, nåede vi både at gå tur og kaste bold ved havet med Smilla, være ved bageren og forberede morgenmad og frokost - og få Elliot puttet til formiddagssøvn. Så i dag er det virkelig gået efter planen. Overraskende.
      
Og NU har vi endelig fået besked om, at mine solbriller er færdige, så vi må hellere pakke sammen og begive os til Pozzalo. Jeg skal nok snart lægge et kort op over området og beskrive det lidt mere.. Når man endelig får lidt respons og forespørgsler til bloggen, må jeg hellere stramme mig an. Snart.

I andre må jo endelig også gerne kommentere lidt. Det er super hyggeligt at vide, hvem jeg skriver til - og spørg bare løs, hvis der er noget, I vil vide.

Dolce vita

Finalemento (er det italiensk?)
Kan lige som afslutning sige, det gik godt i Pozzalo. Vi fik handlet meget - også mine solbriller. Skønt!! Vi var også inde i en frugt- og grøntsagsbutik, hvor vi shoppede reelt. Her var en anden kunde - en gammel mand i en blå arbejdsdragt, som snakkede lidt engelsk (og fransk og japansk) fordi, han havde været sømand. Han var meget fascineret af Elliot og snakkede meget med ham. Elliot sad bare lidt halvtræt og gloede. Tilsidst spørger manden, om han ikke kan sige lidt på engelsk.. Njaaaa. Babypludrenet er vel internationalt, så hvorfor ikke;-) Han mente desuden, vi skulle skynde os hjem, for at Elliot kunne få noget mad og strømper på. Vi prøvede at forklare, at det for os var sommer. Der skal siges, at det var super varmt og Elliot nærmere skulle have noget tøj af. Da vi kørte hjem fra byen, var der kommet skyer - og bilens termometer viste 21 grader.  Nu bliver det spændende at se om de næste dage bliver endnu varmere...

Der blogges.. med gamle solbriller og ny hat