Til påskeoptog med Harry Potters venner

Før det hele gik løs...

Det er også påske her på Sicilien. I den grad. Ikke fordi, der er helligdagslukket mere end sædvanligt (hvad vi har opdaget) - nærmere tvært imod. Nu er der nemlig folk over alt.. eller i hvert fald mere udbredt end tidligere. Der bliver arbejdet på veje og huse og vi både ser og hører turister rundt omkring. Lidt liv er meget festligt, men svært at vende sig til, når vi nu har haft det hele for os selv. Den måde sicilianerne fejrer påsken på er meget omfattende. I supermarkederne bugner det med påskeæg i alle farver og størrelser - fyldt med chokolade og store bamser, men det er vel meget normalt i de fleste lande. Det, der skiller dem ud hernede, er de utrolig mange katolske påsketraditioner og -ritualer, de har. Vi har ikke sat os ind i det hele, men der er masser af højtidsmesser fordelt på hele døgnet i masser af kirker i alle byer. Og masser af andre aktiviteter, som vi ikke helt kan lure, hvad er.

Alle aldre var med

Optog!

Et af de ord i påskebrochuren, vi forstod, var: "Processione". Et optog var tilpas turistet for os, så vi valgte at tage til Ispica i går aftes for at se på "Giovedi Santo processione", som viste sig at være den største begivenhed i påsken for dem. Inden vidste vi dog ikke helt, hvad vi skulle vente os, men vi kom i god tid, så vi kunne nå at stå et godt sted, få en god is og Elliot kunne få sin skemalagte eftermiddagssøvn, inden det hele begyndte. 

BANG!

Og det begyndte med et brag.. eller 12, eller hvor mange det nu var. Jeg var optaget af at holde Elliot for ørerne, selvom han var lidt ligeglad med rabalderet og var mere optaget af alt, der skete omkring ham. Det var et stort marchorkester, som dannede fortrop og så fulgte forskellige grupper af tilhængere fra forskellige kirker (gætter vi på) - helt fra små miniputspejdere til gamle mænd og damer. Og hver gruppe havde forskellig uniform. Mest af alt lignede de statister fra en Harry Potter-film med deres små kapper og fine flag. Med undtagelse af de gamle mænd, som lignede KKK'ere og kvinderne, der lignede overdressede nonner. 

Kan I se, hvad jeg mener med Harry P?

Efter alle klubberne, som vi kaldte dem, kom en flok gutter slæbende på den store Jesusskulptur, som vi allernådigst havde fået lov til at tage et kig på i kirken sidst, vi var i Ispica. Virkelig tung træning, så når en mand svingede en rasle, var det bærepause. Derfor gik optoget meget langsomt. Og tempoet faldt yderligere, fordi de folk, der kiggede på sluttede op om optoget og fulgte med.   

Vi blev selvfølgelig også overbegloede som de eneste, som var synligt u-lokale. Men det var ok, for når man sådan stod og kiggede på optog, kunne vi jo ikke gøre andet, end at glo tilbage. Og det er imponerende, hvor mange mærkelige typer, der kan passere ens synsfelt på så få minutter, som vi stod der. Og så mange utrolig grimme mennesker. Ja, undskyld jeg siger det, men det er sandt. Nej, vi er ikke modeller, men det er virkelig vildt, hvor triste de fleste ser ud. Jeg forstår godt, hvorfor de er helt eksede over Elliot og, hvorfor processionsfølget stoppede flere gange, fordi der var nogen, der skulle sige "que bello" "Bellissimo" og "Amore".

Mine fine drenge

Da der igen var lidt plads omkring os, valgte vi at gå modsat optoget og tage et kig ind i den store kirke, hvor der var pyntet op til fest med donerede vokshoveder mv. Meget mærkeligt syn. Og midt i det hele stod et stort bord fyldt med eurosedler, som tre mænd ivrigt talte og bunkede. Meget mærkeligt. Der kunne man åbenbart lige få sig en aflads-voks-hånd, hvis man var interesseret. Inde, hvor den store Jesusskulptur havde stået var gabende tomt og en rampe afslørede, at det virkelig VAR den skulptur, som var båret ud i byen. 

Efter at have givet Elliot diverse former for mad i et hjørne på den store kirketrappe, gik vi tilbage mod bilen, for at kunne nå hjem til Elliots sovetid - og for at slippe for menneskekaoset. Det viste sig, at på de 40 minutter, vi havde forladt optoget, var det kommet omtrent 140 meter. Langsomt. Og heldige som vi var, havde vi parkeret på en sidevej, som ikke var blokeret, så vi var hjemme efter en halv time. Der stoppede byfestlighederne for os - og vi lod ispicanerne have sine (utroligt mange) ballonsælgere, dieseldrevne candyflossmaskiner og kappe-optog for sig selv.           

I dette bloggindlæg skrev jeg lidt om Ispica og voks-legemsdelene sidst vi var der:

http://skovsholt.blogspot.com/2011/04/mest-billeder-fra-de-sidste-dage-men.html 

 

Her er lige et billede fra vores sidste Ispica-besøg:

  

Og igen vil jeg da gerne opfordre til at smide en kommentar. Det er hyggeligt at høre, hvem der læser med. God påske til alle!