Mælkemaskine m.m. i Scicli (nej, ikke mig)

Som lovet starter jeg lige med et kort, så I kan se, hvor vi er - og hvor de byer, jeg fortæller om, ligger: 

Scicli i sol

I dag har der været en del skyer, men det har ikke gjort noget, for de sidste dage har det været helt vildt lækkert sommervejr (synes vi). Så vi har nydt solen.

I går nød vi den i Scicli, hvor vi så lidt nærmere på byen, vi ellers kun havde set til marked og hestefest. I dagslys var den også super fin og hyggelig. Det er som flere af de andre byer hernede også en UNESCO- stemplet by, pga de fine kirker og bygninger fra 15-1600-tallet. Vi kom dog som sædvanligt af sted så sent, at siestaen var lige om hjørnet, men nåede dog at besøge en del af de 17 babybutikker, vi kom forbi, inden de lukkede. Det var helt ekstremt! Der var SÅ mange butikker med babytøj og legetøj - og vi fik shoppet en del af sidstnævnte, fordi Elliots legetøj keder ham for meget. Vi købte blandt andet en lille plastik bil/gåvogn (nu døbt til Berta), som han er meget vild med, men lidt for lille til. Vi troede, at den kunde bremses, så han også kunne stå imod den - men den lille orange dims, vi troede var bremse, var bare til pynt. Pyt. Han er meget fascineret af den alligevel.

Kommisar Klinte

Vi fik også leget turister i Scicli og fik set flere fine kirker, bygninger og pladser. Der var en ældre herre, der kom forbi i fin uniform, som ville vise os noget - vi fattede ikke var det var, men var tålmodige og fulgte efter. Da han så ville have os med op ad en forfærdelig masse trapper, valgte Michael at blive ved den sovende Elliot. Jeg fulgte med og blev ledt ind i et super fornemt gammelt kontor. Jeg sagde lidt beundrende på italiensk og tog lidt billeder - og han insisterede på at tage et billede af mig. Derpå fik jeg lidt brochurer og takkede. Da Michael til frokost sad og kiggede lidt i det turistinformation, jeg havde fået, opdagede han, at det var Kommisar Montalbanos kontor, jeg havde siddet i. [altså ham som løser mordmysterier i en italiensk tv-serie.]

Til dem, der vil læse lidt mere om Scicli eller se billeder er her et link: 

http://www.in-italia.dk/italien/sicilien/scicli/ eller http://en.wikipedia.org/wiki/Scicli 

Jeg er for doven til at skrive om det.. sorry.

Magiske mælke-Michael malker maskine 

Michael så også denne fantastisk kæmpe-automat. Her sælger de frisk mælk. Man køber først en tom flaske, hvis man ikke lige har en med - derpå lægger man penge i og holder flasken under en hane - og ud kommer kold, frisk mælk. Michael var nødt til at prøve at malke, men drak kun lidt, da han blev nervøs, da han læste: 'upastoriseret' på huset. Så Smilla fik resten, da vi kom hjem.

Vi fandt endelig nogle solbriller til Elliot (en ordentlig solhat har jeg nu officielt opgivet at finde. Har i alt for mange butikker skulle forklare, hvorfor deres lille Pooh-kasket ikke er god nok til min søn.) Kan ikke lige frem sige, at vi hverken har solhat eller solbrillerne for lookets skyld.

What's up?

Også vil jeg erkende, at vi ikke har løbet i to dage. Vi har helt enkelt mistet lysten - vi beskylder især vores nye naboer for vores manglende motivation. Forleden fortalte jeg ellers om boostet vi fik af damen, som giver applauser, når hun møder os komme løbende.. men nu føles vores lille usle løbetur bare som pjat, når man sammenligner med naboerne. Altså ikke de to mænd, der først ankom, men de to unge, der lige snupper en triathlon til morgenmad. Ja, næsten. De cykler, løber og svømmer i havet (med prof.cykler, pulsmålere og våddrager - hver ting til sin sportsgren). Igår tog de lige alle tre ting. Og den første dag hørte vi, de havde cyklet 150 km. Vi ved godt, det er sygt og overdrevet - og lidt synd for dem, at de ikke kan slappe af, men det påvirker også os, som bare sidder og spiser chips og drikker øl i ren trods.. Ok, ikke helt.. i dag var det is og kaffe, men alligevel. Lidt frækt er det. Elliot bider også i noget for det meste:  

Elliotificeret (masse babysnak - spring evt næste to kapitler over;)

Vores dagligdag er, i stedet for deres motionsræs, styret af Elliot. Noget mere, end tidligere, og mere end vi synes er godt. Mest fordi vi den sidste tid har kørt ret afslappet med det hele og taget det hele lidt  adhoc. Det har fungeret fint, men gør det ikke mere. Vi spørger hele tiden hinanden: "Tror du, han skal sove nu?", "Skal vi vække ham?", "Det var vel alt for lidt søvn?" og "Tror du vi skal give ham mad igen?". Den anden siger som regel: "Det kan da godt være.. du kan prøve". Så nu har vi bestemt at fumlendet skal være slut, så vi har indført faste tider til det hele. - også som en del af "sove-hele-natten". Han har i dag ikke været helt vild med at sove så lang tid, som vi havde planlagt, men det er næsten gået som det skulle - med ekstremt meget barnevogns-vuggen og en del mad;-) De sidste nætter har vi afklaret uden mad, dog med en del opvågninger, som faren har løst med sang og sut. I nat skal det være slut. Med sut. Og jeg tager den onde førertrøje på og skal forsøge at få ham til at vende sig til at falde hurtigt i søvn i nat - UDEN sut. Spændende. Jeg har læst en del teori og tips til babysøvn og kører en "Anna Wahlgren-light" - noget af det, vi vælger at gøre anderledes er, at stadig køre med vores godnat-ritualer med sang - for det fungerer fint. Og så lader vi ham sove på ryg eller side (ikke mave, som hun kører med) - så må vi se om det går lige så godt at "buffe" ham (puffe ham taktfast i bleen for at få barnevogns-følelsen). Min barselssøster Emilie har haft succes, så nu er det forhåbentligt vores tur. Nu må vi se. I hvert fald dejligt at have gennemført første skridt og være sluppet af med nat-amning og nat-bleskift.

Anti-prætentiøse forældre

En anden ting vi er begyndt med er, at give ham mere mad. Han er en sulten dreng, som spiser det hele, så det er skønt. Og når mælken ikke mætter helt nok, er det jo dejligt at han bliver glad og tilfreds efter et godt måltid grød eller mos. Faktisk er han så vild med det, at han siger "Nam, nam", når vi mader ham. Det er sandt. I går fik han fiskemos for første gang. 

Vi er ikke helt så preto-forældre (prætentiøse), som vi troede (og frygtede) vi skulle blive. Altså, vi køber alt økologisk, som vi finder - men det er jo ikke overdrevne mængder hernede. Det bedste er frugtmos uden sukker, som vi hamstrer i Coop i Pozzalo. Grød har vi også fundet, men vi har været nødt til at kompromisse med madmos og kiks. Ja kiks. Jeg har været en uansvarlig mor og købt kiks med både sukker og aroma til mit barn! DUM-stemplet! "- men de var fuldkorn og de bedste af de 10 indholdsfortegnelser, jeg var igennem," er mit eneste forsvar. Og Elliot klager ikke. Mht babymad-moset, er der salt i alt hernede, og det må babyer ikke få i hverken Danmark eller Sverige - men det ser vi igennem fingre med, da det max er hver 3. dag han får det. Desuden er der spinat i alt grønsagsmos, noget som er banlyst for børn under et år i Sverige, så det hopper vi over. Gluten vælger vi at spise, fordi det er lettest og fordi man i Sverige skal spise gluten - i Danmark må man ikke!! Dejlig forvirrende. Det er jo det samme med brug af hovedpude.. og så siger man, at Sverige er et forbudsland?!     

Nok om baby. Her kommer lidt billeder fra gårsdagens aftenens-gåtur. Vi har for første gang den lånte bærestol i brug. Et stort hit! Og nu må jeg hellere i seng, så jeg kan få Elliot til at sove, når han vågner - og lad os håbe det er kl. 7 i morgen! Så heldige er vi nok ikke. Men heldige er vi ikke i tvivl om at vi er;-)