onsdag 27 april 2011

Elliot update

Dagens blogg er dedikeret til babysnak. Så er det sagt. Drøn kedeligt. Så er I advaret. Til gengæld er der stor mulighed for, at I kommer til at tænke: "Slap da lige af!", når I hører, hvordan vi tænker omkring det der med at være forældre.

Allerførst kan jeg sige, at Elliot har det super godt. Han er så glad og nysgerrig en dreng, som hele tiden kan noget nyt. Med to fine tænder er det nye hit at tygge på gulerodsstave. Agurk og æble er også populært. 
Preto-parents - irriterende politisk korrekte
Som jeg har skrevet tidligere, havde vi (mest jeg) inden Elliots fødsel frygtet lidt, at vi skulle for pretensiøse, overambisøse og skideirriterende politisk korrekte forældre, der var tvungne at gøre det hele helt perfekt. Det er jo nok noget, der ligger i tiden, at vi vil gøre alt så fint, rent og økologisk som muligt, men for os giver det mening. Når nu vi har muligheden for at gøre det bedste for vores søn, så stræber vi efter det... også selvom man så om 20 år siger, at det var helt tosset, det der med at undgå parfume eller at legetøj i kontrast-farver stresser børn - eller hvad ved jeg. 
  Vi er faktisk ikke helt så slemme til at være hvide får, som jeg inden havde frygtet, men det at gøre alt godt for ham, ligger da hele tiden som en guideline for, hvad vi gør. At anbefalingerne så er vidt forskellige, hvor man kigger hen, er en anden sag. Vi vælger vores gyldne middelvej - når det kan lade sig gøre. Ingen parfume og parabener. Skeer og så meget legetøj som muligt i god plast (uden ftalater, PVC og BPA), økologisk mad med ikke for meget gluten og så vidt muligt uden mælk, salt, sukker og tilsætningsstoffer af alle afskygninger.
 Og så synger vi for ham -sikkert alt for meget. Hvis han vidste, hvad en musical var, ville han tro, at han var med i en. Det er en blanding af svenske og danske børnesange - og utrolig dårlige hjemmelavede ørehængere, der fylder meget af vores daglige lydbillede. 
  Og vi leger med ham. Meget. Vi har jo så dejlig meget tid.. Og når vi løber tør for ideer, kigger vi i en fin, lånt bog, som giver ekstra tips til hvilke lege, der stimulerer balance og andet bedst.
Sand smager godt!
  Og så er vi jo gået ret teoretisk til værks for at få en god døgnrytme. Vi har læst en masse og lavet vores egen religion, og det fungerer faktisk ret godt. Vi har næsten klaret 11 timers uafbrudt nattesøvn, som målet er. Og også om dagen, har han helt faste sovertider. At vi så ændrer og bøjer lidt på dem (lidt for tit), er bare med til at gøre ham fleksibel (eller?).    
  Og nu er vi så også for alvor begyndt at lære ham baby-tegnsprog. Ja, det lyder også virkelig preto (pretensiøst), men hvis det kan lette kommunikationen for ham, er det jo rigtig godt. Vi tror især, det kan hjælpe, når man skal lære sig to sprog. Så er det godt at have et fysisk sprog, som binder dem sammen. Indtil videre har vi brugt tegn, når vi siger mad, drikke og sut (som jo ikke er aktuelt længere;). Og det er nu også ord, han forstår. Nu har vi endelig set babytegn-dvd'en og fylder flere ord på. Så må vi se, om han har lyst til at bruge tegn, før han kan tale... men der går nok lige nogle måneder endnu.     

også pasta-stjerner... 
  To ting, vi ikke får gjort så meget, som vi gerne vil, er babymassage ( - kørte med det en del, da han var mindre, men nu er han alt for sprællende) og pottetræning - ja, det kan man faktisk sagtens begynde med nu, men han er alt for vild med at stå op, så det bliver for meget tvang at han skal sidde ned på potten. Vi venter til det er lidt sjovere.

Slut med snak om forældredirektiverne. Nu lidt mere om ham, det handler om:

Elliot vokser og vokser som han skal. Og lige ledes gør hans temperament. Han er nu meget mere bevidst om alting omkring sig.. også, hvad han vil og ikke vil. Han har haft nogle dage, hvor det var helt forfærdeligt at blive lagt ned, men nu virker det som om udviklingstrinet er ved at være passeret og nu er reaktionen mere: Hvordan kommer jeg herfra? Det gør det noget sværere at skifte ble, for alt andet end at ligge stille er mega-interessant. Michael er super tålmodig, men i går gav han op, da han skulle give ham body på. Meget sjovt at høre hans dialog med Elliot. 

Den som kan tryllebinde Elliot allerbedst, er Smilla. Han er så fascineret af hende, at han bliver helt ivrig for at komme tæt på og mærke hende. Heldigvis er hun den bedste hund i verden og flytter sig bare, hvis han skulle få fat i et knurhår, eller for hårdt fat i pelsen. 

Det nyeste han har lært er at stå på alle fire. Altså klar og parat til at lære og kravle.. men han har ikke luret, hvordan man kommer fremad, så han står og gynger med måsen til han bliver træt, eller kaster sig efter det, han nu vil nå. Det er vist ret tidligt, så han får al tid i verden til at lære sig at komme videre. Men han synes det er sjovt at stå sådan, så det er jo godt. 

Nå, det var vidst lige i overkanten med babysnak. Mon I holdt ud? og mon I synes, vi er helt vildt stræber irriterende.. Smid gerne en kommentar;-)

Næste gang, jeg skriver bliver det måske mere actionpacked... hvis vi er heldige har jeg hoppet faldskærmsspring fra 4300 meters højde.. Jaaaaaaa! 

For nogle dage siden i haven

1 kommentar:

  1. Hej Klinte og familie.

    Hvor er han sød, og han er blevet stor, opmærksom og udtryksfuld. Han ligner dig, Klinte, rigtig meget på det første kravlebillede.

    Velkommen hjem - vi glæder os til at se jer.

    Babytegn er en rigtig god idé. Vi har ikke brugt tid eller kræfter på at lære det, det har været let og naturligt at bruge og Pelle tog det til sig fra han var ca. et år. Nu er han begyndt at tale meget og kan forklare sig med ord, men de seneste otte måneder har vi kommunikeret med tegn om de vigtigste ting i tilværelsen: Aber, heste, scootere, færdig (med at spise, lege, køre i bil, læse bog...), tørstig, skiftes osv. Det har sparet både ham og os for mange frustrationer.

    Knus fra Nanna.

    SvaraRadera