söndag 3 april 2011

Nyt fra de varme himmelstrøj


Har I hørt det? Jeg har fået en nat - og nu faktiskt to nætters - hel og uafbrudt søvn. Det er ikke at undervurdere. Virkelig dejligt. Takker både Michael og Elliot for indsatsen. Første skridt i vores Elliot-skal-sove-hele-natten-plan er, at han ikke skal have bryst om natten - så jeg sover i det andet værelse, mens Michael en 3-4 gange hver nat når Elliot vågner, giver ham sut, putter ham og nynner ham tilbage til drømmeland. Det går faktisk meget bedre, end forventet. Der er ikke de store hysteriske udfald. Og når, det er værst, får han lidt vand i sutteflasken. Og jeg ligger ved siden af med ørepropper. 6.30 overtager jeg, og Michael sover længe. Imorges var vi ude på en fin morgentur:



Feriemode
Det er ret vildt, at vi har været her i næsten en måned nu. Vi er totalt i feriemode, og har faktisk været det næsten fra start. Vi glemmer, hvilken dag det er, har ikke styr på, hvad klokken er (er dog blevet bedre til det, pga Elliots rutiner;), og de få to-do's, vi har, udskyder vi og glemmer hele tiden. Flere gange har jeg chokeret tænkt: "Mon min bror har fødselsdag i dag?" - og flere gange har jeg ramt rigtigt:-) Jeg skulle lige lægge nogle billeder på computeren fra Michaels telefon og faldt over dette:


Det blev taget et par dage, inden vi tog herned. Helt anden verden. Her blomstrede jo alt og der hang appelsiner på træerne. Crazy. Men sommeren er først rigtig kommet nu, hvor temperaturen ligger omkring de 20. Altså i følge Il Meteo og i skyggen. Vi sveder jo som svin i læ og solen og skal ikke have det varmere! 

Vi var i dag ikke i tvivl om, at vi skulle til stranden efter at have været ude og løbe. Allerede 10.30 var det alt for varmt til den slags action. Men vi nåede ikke andet end ned på stranden, sætte hele pivtøjet op og drikke en halv øl (- ja; lidt tidligt, men vi havde løbet dagens runde. Ca. 5 km.) før parasollen blæste omkuld. Og det endda selvom vi havde forsøgt at sætte os i læ fra en strandbar. Michael vandt omsider over den flyvende parasol og vi rykkede hele butikken hjem i "haven". Her var det tilgengæld stegende hedt.. Så vi havde et stk. nakenfis, der fik lov til at tisse sit tæppe til;-) 


Grill og myg
Vi har fået de første myggestik. Så kan man virkelig kalde det sommer. Vi fejrer også det gode vejr hernede ved at grille en masse. De sidste dage har vi grillet fisk og kylling - og er blevet så erfarne, at vi gør det inden Elliots ulvetime, og mens solen stadig skinner:


I dag var vi dog inviteret op til ejeren af de tre bungalows (Tulipanen), som sammen med Corinna havde lavet lækker mad på grillen. Vi havde forventet det værste tyske, men det var rigtig godt. Og vinen Og isen Og Baileyen;-) Der er kommet nogle andre tyskere i vores nabo-bungalow. Vi havde forsøgt at gætte en masse på, hvem der skulle komme og, hvordan de så ud.. Og blev noget overraskede, da der kom to mænd. En time senere kom så også en af mændenes søn/datter med kæreste. Vi troede, de skulle være med til grill i aften, men nej, heller ikke der gættede vi rigtigt. De smutter igen om en uge, så har vi vidst det hele for os selv igen ind til påske. We love lowseason!


Min nye livline og yndlingsaccessory
Og til den skarpe iagtager kan jeg sige: Ja, det er mine nye solbriller -  De er super skønne og jeg går med dem konstant. Sidst, jeg investerede i solbriller med styrke var, da jeg var guide i Italien en sommer for 9 år siden - det er der nok ikke mange, der husker. Det blev nogle lidt for dyre og meget store, skønne italienske venner. Det er min "Tillykke-med-det-nye-og-faste-job-Klinte-gave" Yes.. starter allerede d. 5. maj på Movia, hvor jeg jo agerede journalist de fire sidste måneder inden min barsel. Selvom det bliver sørgeligt at skulle væk fra Elliot og denne ferie-verden, glæder jeg mig. Og nu har jeg solbrillerne, der minder mig om, at jeg er sej;-) Noget af det allerbedste med dem er, at Michael hele tiden siger, jeg er lækker og ligner en filmstjerne. Elliot var noget skeptisk i starten, men har nu accepteret, at det er mig bag facaden. Og det er da dejligt, at han holder øje med mig, men i dag har det været lidt for meget af det gode.. Han har været meget 'mammig', som vi siger - morsyg i dag - og ret pylret. Det ligner slet ikke ham. Han begyndte at græde, da Tulipanen tidligere i dag hilste på ham. What? Michael blev også lidt skræmt over, at selv faren pludselig var luft for ham. Heldigvis var det kun et par gange, det var så slemt. Corinna mener, det er tænder, der er på vej - jeg tror det er 6-måneders-udviklingsspringet. Spændt på, hvordan natten går for drengene. 


Uventet applaus
Jeg må vel også til at i seng. Dagen starter tidligt imorgen, og hvis vi er gode starter den igen igen med en løbetur. Jeg har endelig fået overbevist M om, at det er så godt at have det overstået, så har man god samvittighed resten af dagen. Det var også meget motiverende, da vi i går morges mødte en sjov gammel kvinde på stranden. Vi løb (med hund og barnevogn), da hun pludselig råbte STOP. Michael troede først, det var en dreng, der ville sælge noget - jeg troede, hun ville skælde ud over, at vi havde hund på stranden (men hun løb jo ved siden af os og der var ingen andre på stranden).. Så gav damen sig til at klappe i hænderne og sige "Bravo, bravo" Hun syntes, det var helt fantastisk, at vi løb og var aktive og havde Elliot med. Det var meget uventet. Alle glor ellers bare på os, som om vi er fuldstændig tossede. Og lidt tossede er vi vel.. og vi har absolut ingen planer om at ændre på det. 


Der var skræmmende mange billeder af mig i dag - det lover jeg helt sikkert at ændre på til næste gang. Måske et af Michael, der demonstrerer, hvor Elliot har arvet evnen til at sutte på sine egne tæer (- det er ikke fra mig;) 

1 kommentar:

  1. Gött med många Klintebilder! Du ser ju toppen ut! Och jättesnygga briller :)
    Nu sitter jag på kontoret, fast mötet var inställt :( Och nu gråter Vira och jag måste ge henne mangogröt. På torsdag blir det mammaträff hos Nina ser det ut som!
    Stora kramar!

    SvaraRadera