Nyt fra de varme himmelstrøj

Har I hørt det? Jeg har fået en nat - og nu faktiskt to nætters - hel og uafbrudt søvn. Det er ikke at undervurdere. Virkelig dejligt. Takker både Michael og Elliot for indsatsen. Første skridt i vores Elliot-skal-sove-hele-natten-plan er, at han ikke skal have bryst om natten - så jeg sover i det andet værelse, mens Michael en 3-4 gange hver nat når Elliot vågner, giver ham sut, putter ham og nynner ham tilbage til drømmeland. Det går faktisk meget bedre, end forventet. Der er ikke de store hysteriske udfald. Og når, det er værst, får han lidt vand i sutteflasken. Og jeg ligger ved siden af med ørepropper. 6.30 overtager jeg, og Michael sover længe. Imorges var vi ude på en fin morgentur:

Feriemode
Det er ret vildt, at vi har været her i næsten en måned nu. Vi er totalt i feriemode, og har faktisk været det næsten fra start. Vi glemmer, hvilken dag det er, har ikke styr på, hvad klokken er (er dog blevet bedre til det, pga Elliots rutiner;), og de få to-do's, vi har, udskyder vi og glemmer hele tiden. Flere gange har jeg chokeret tænkt: "Mon min bror har fødselsdag i dag?" - og flere gange har jeg ramt rigtigt:-) Jeg skulle lige lægge nogle billeder på computeren fra Michaels telefon og faldt over dette:

Det blev taget et par dage, inden vi tog herned. Helt anden verden. Her blomstrede jo alt og der hang appelsiner på træerne. Crazy. Men sommeren er først rigtig kommet nu, hvor temperaturen ligger omkring de 20. Altså i følge Il Meteo og i skyggen. Vi sveder jo som svin i læ og solen og skal ikke have det varmere! 

Vi var i dag ikke i tvivl om, at vi skulle til stranden efter at have været ude og løbe. Allerede 10.30 var det alt for varmt til den slags action. Men vi nåede ikke andet end ned på stranden, sætte hele pivtøjet op og drikke en halv øl (- ja; lidt tidligt, men vi havde løbet dagens runde. Ca. 5 km.) før parasollen blæste omkuld. Og det endda selvom vi havde forsøgt at sætte os i læ fra en strandbar. Michael vandt omsider over den flyvende parasol og vi rykkede hele butikken hjem i "haven". Her var det tilgengæld stegende hedt.. Så vi havde et stk. nakenfis, der fik lov til at tisse sit tæppe til;-) 

Grill og myg
Vi har fået de første myggestik. Så kan man virkelig kalde det sommer. Vi fejrer også det gode vejr hernede ved at grille en masse. De sidste dage har vi grillet fisk og kylling - og er blevet så erfarne, at vi gør det inden Elliots ulvetime, og mens solen stadig skinner:

I dag var vi dog inviteret op til ejeren af de tre bungalows (Tulipanen), som sammen med Corinna havde lavet lækker mad på grillen. Vi havde forventet det værste tyske, men det var rigtig godt. Og vinen Og isen Og Baileyen;-) Der er kommet nogle andre tyskere i vores nabo-bungalow. Vi havde forsøgt at gætte en masse på, hvem der skulle komme og, hvordan de så ud.. Og blev noget overraskede, da der kom to mænd. En time senere kom så også en af mændenes søn/datter med kæreste. Vi troede, de skulle være med til grill i aften, men nej, heller ikke der gættede vi rigtigt. De smutter igen om en uge, så har vi vidst det hele for os selv igen ind til påske. We love lowseason!

Min nye livline og yndlingsaccessory
Og til den skarpe iagtager kan jeg sige: Ja, det er mine nye solbriller -  De er super skønne og jeg går med dem konstant. Sidst, jeg investerede i solbriller med styrke var, da jeg var guide i Italien en sommer for 9 år siden - det er der nok ikke mange, der husker. Det blev nogle lidt for dyre og meget store, skønne italienske venner. Det er min "Tillykke-med-det-nye-og-faste-job-Klinte-gave" Yes.. starter allerede d. 5. maj på Movia, hvor jeg jo agerede journalist de fire sidste måneder inden min barsel. Selvom det bliver sørgeligt at skulle væk fra Elliot og denne ferie-verden, glæder jeg mig. Og nu har jeg solbrillerne, der minder mig om, at jeg er sej;-) Noget af det allerbedste med dem er, at Michael hele tiden siger, jeg er lækker og ligner en filmstjerne. Elliot var noget skeptisk i starten, men har nu accepteret, at det er mig bag facaden. Og det er da dejligt, at han holder øje med mig, men i dag har det været lidt for meget af det gode.. Han har været meget 'mammig', som vi siger - morsyg i dag - og ret pylret. Det ligner slet ikke ham. Han begyndte at græde, da Tulipanen tidligere i dag hilste på ham. What? Michael blev også lidt skræmt over, at selv faren pludselig var luft for ham. Heldigvis var det kun et par gange, det var så slemt. Corinna mener, det er tænder, der er på vej - jeg tror det er 6-måneders-udviklingsspringet. Spændt på, hvordan natten går for drengene. 


Uventet applaus
Jeg må vel også til at i seng. Dagen starter tidligt imorgen, og hvis vi er gode starter den igen igen med en løbetur. Jeg har endelig fået overbevist M om, at det er så godt at have det overstået, så har man god samvittighed resten af dagen. Det var også meget motiverende, da vi i går morges mødte en sjov gammel kvinde på stranden. Vi løb (med hund og barnevogn), da hun pludselig råbte STOP. Michael troede først, det var en dreng, der ville sælge noget - jeg troede, hun ville skælde ud over, at vi havde hund på stranden (men hun løb jo ved siden af os og der var ingen andre på stranden).. Så gav damen sig til at klappe i hænderne og sige "Bravo, bravo" Hun syntes, det var helt fantastisk, at vi løb og var aktive og havde Elliot med. Det var meget uventet. Alle glor ellers bare på os, som om vi er fuldstændig tossede. Og lidt tossede er vi vel.. og vi har absolut ingen planer om at ændre på det. 


Der var skræmmende mange billeder af mig i dag - det lover jeg helt sikkert at ændre på til næste gang. Måske et af Michael, der demonstrerer, hvor Elliot har arvet evnen til at sutte på sine egne tæer (- det er ikke fra mig;) 

Nu er solen her

Hunde-historier  
Onsdag skinnede solen også dejligt og vi gjorde ikke meget her i vores hjem - nostra casa;) Vi nød formiddagen i vores have under parasollen:

Ja, Elliot ser meget besværret ud - en svedig lille stakkel.. men kan afsløre, at det absolut ikke var tilfældet.. Mere et tilfælde af masser af solcreme og eneste billede. Han er helt vild med at være dernede og rive i græs. Meget sjovere, end at ligge på præcist samme tæppe indenfor.

Altid populært, når far laver gas;-)

Eftermiddagen brugte jeg, Elliot og Smilla på at komme af med en hund. En lille sød hanhund, der fulgte os over alt - vi kunne ikke lure, hvor den boede og havde den med rundt omkring i hele byen (- også hjemme for at give den lidt vand), men ingen ville vedkende sig den. Den havde halsbånd på, men ikke noget navneskilt. Da jeg stod og talte med nogle tyskere om næste træk, forsvandt den pludselig. Min første tanke, da jeg opdagede den var alene var at ringe til politi eller municipale, men flere italienere afrådede mig fra det, fordi de eftersigende bare ville komme og hente hunden og tage den til en kennel et stykke herfra, hvis de da ikke troede, det var en gadehund, for så ville den blive aflivet. Vi har hørt de klammeste og seriøst uhyggelige historier hernede fra om, hvordan en gruppe vilde hunde har angrebet og spist af både en 11-årig dreng og en tysk kvinde for et par år siden. Kvinden overlevede. Virkelig tragiske historier. Siden da, har kursen forståeligt nok, været hård over for vilde hunde. Efter vi hørte det, har vi haft Smilla mere i snor - og forstår, hvis folk er afvaktende over for hunde: Nå, den lille hund fandt forhåbentligvis hjem, for vi har ikke set den mere.

Otte skønne år
Det eneste, vi havde planlagt onsdag var, at vi skulle ud og spise, fordi vi havde 8 års dag (yes.. mange dejlige år!) - Men vi orkede ikke køre nogle steder hen, så tjekkede byens eneste restaurant: et pizzaria, hvor jeg havde været forbi og forhørt mig om åbningstiderne - de skulle lukke kl. 18, hvilket passede den lille småbørnsfamilie ganske godt. Men nej, som de fleste andre åbningstider her i byen, var det heller ikke til at stole på, så vi måtte hjem og finde på noget andet. (Det blev en form for tortillas, med meget tykke italienske tortilla-pandekager).  

Torsdag: Opladning til en hård nat 
I dag fik vi vores årsdagspizza! Vi valgte at se om de havde åbent til frokost - og minsandten havde de det. En gæst sad i restaurnten og spiste, mens fjernsynet kørte med kørestolsbordtennis. En i Skandinavien overset tv-sport. Vi fik dog arrangeret os ude i baggården; hvor vi kunne sidde lidt i solen - til det begyndte at regne. Så hoppede vi ind under halvtaget og da solen kiggede frem igen, gjorde vi det også. Meget midsommer-agtigt. Pizzaen var ganske ok, men ikke helt så god, som forventet af en italiensk pizza. Utrolig meget ost.

Jeg bad M se forelsket ud.. dette var resultatet  

Og så stoppede sundhedsugen da også. Michael mente, at han havde opnået den vægt, han ville have (efter to hårde dage;) - og jeg erkendte hurtigt, at jeg ikke gad sidde og se ham spise is. Jeg argumenterede mig frem til (med mig selv), at man jo faktisk har  9 måneder til at tabe graviditetsfedtet - og da jeg allerede er nede på min tidligere vægt, så har jeg jo heller ingen stress.. Meeen, så nu gerne, der blev ommøbleret lidt på de hængende kilo. Muskler er vejen frem. - må se om vi gør noget ved den plan i dag...eller i morgen.
  Og jo - isen var præcis lige så god som den plejer. Har svært ved at komme videre end til nocciola - de laver den bedste nøddeis hernede!
  Dagens højdepunkt var dog for mig, at snakke længe i telefon med Emilie. Helt mærkeligt ikke at ses flere gange i ugen, som vi har været vant til under hele vores barsel.. Så der var meget babysnak, der skulle afklares. Skønt.  

Fredag: Optakt til sol 
Fredag i dag - "Endeligt weekend," griner vi med rosevin i glasset. Vi har lige spist en sen frokost - pastasalat med laks. Næste punkt er kaffe og is. Livsglæden er sund. Det brænder i solen og den er endda bare ved at varme op til nogle rigtig solrige dage.. Det er i hvert fald, hvad Il Meteo siger. Vi varmede op ved at tage til stranden i dag. Med den store oppakning. Kønt ser det ikke ud, men heldigvis er stranden jo lige om hjørnet.

Vi fik læst lidt og leget med sand - Elliot var dog lidt rastløs, når ikke vi soppede i det kolde hav, så vi gav ham mad og så sov han godt efter en lille gåtur. Nu er han igen vågen for fuld skrue og råber, griner og vil lege og underholdes.

I nat begyndte vi med projekt "Sove hele natten". Første skridt er at undvære nattemåltider, så jeg sov i stuen. Det var dog svært for mig at sove... lå hele tiden at lyttede om, der skete noget i soveværelset. Michael sov heller ikke særligt godt, for han var hele tiden opmærksom på mindste lyd, der kom fra Elliot. Og sidstnævnte, var nok den, der klarede natten bedst. Vågen tre gange, hvor han fik vand i sutteflaske den ene gang. Lidt klynk, men ingen hysteriske skrig, som vi havde forventet.. Det var nemlig, hvad vi havde oplevet nætterne inden. Så jeg var stolt af mine drenge, da jeg overtog i morges 6.30. Og inden Michael vågnede 9.30, nåede vi både at gå tur og kaste bold ved havet med Smilla, være ved bageren og forberede morgenmad og frokost - og få Elliot puttet til formiddagssøvn. Så i dag er det virkelig gået efter planen. Overraskende.
      
Og NU har vi endelig fået besked om, at mine solbriller er færdige, så vi må hellere pakke sammen og begive os til Pozzalo. Jeg skal nok snart lægge et kort op over området og beskrive det lidt mere.. Når man endelig får lidt respons og forespørgsler til bloggen, må jeg hellere stramme mig an. Snart.

I andre må jo endelig også gerne kommentere lidt. Det er super hyggeligt at vide, hvem jeg skriver til - og spørg bare løs, hvis der er noget, I vil vide.

Dolce vita

Finalemento (er det italiensk?)
Kan lige som afslutning sige, det gik godt i Pozzalo. Vi fik handlet meget - også mine solbriller. Skønt!! Vi var også inde i en frugt- og grøntsagsbutik, hvor vi shoppede reelt. Her var en anden kunde - en gammel mand i en blå arbejdsdragt, som snakkede lidt engelsk (og fransk og japansk) fordi, han havde været sømand. Han var meget fascineret af Elliot og snakkede meget med ham. Elliot sad bare lidt halvtræt og gloede. Tilsidst spørger manden, om han ikke kan sige lidt på engelsk.. Njaaaa. Babypludrenet er vel internationalt, så hvorfor ikke;-) Han mente desuden, vi skulle skynde os hjem, for at Elliot kunne få noget mad og strømper på. Vi prøvede at forklare, at det for os var sommer. Der skal siges, at det var super varmt og Elliot nærmere skulle have noget tøj af. Da vi kørte hjem fra byen, var der kommet skyer - og bilens termometer viste 21 grader.  Nu bliver det spændende at se om de næste dage bliver endnu varmere...

Der blogges.. med gamle solbriller og ny hat

Venner med Politiet

Det bliver en rekord blogg i dag - rekordhurtig - skal snart sove. Elliot var i legehumør i nat, og det mærker forældrene stadig i kroppen. Og der skal nok komme flere billeder næste gang.

Men må lige skrive lidt, for vi har virkelig mødt ordensmagten i dag. Vi skulle jo til Pozzalo for at hente mine nye bestilte solbriller (som ikke var færdige i dag!) og for at klage over/betale vores parkeringsbøde, vi fik i lørdags. Nu har vi i hvert fald fundet ud af, hvad Municipal'erne er for nogle. Det er ret rodet med de forskellige politi de har. Michael har længe haft plan om at google, hvem der er hvem og, hvad præcist, de laver. Der er Guarda finazia, Polizia, Carabineri og så Municipale, som er dem, der står får parkering og at dirigere trafikken. Da vi endelig fandt, hvor de boede (igen hurra for elendig skiltning) kom vi til at snakke med en fem forskellige, hvor vi sagde stort set det samme: "Automaten virkede ikke, og der var ingen information på engelsk- og vi spurgte en mand og han sagde - Va bene"  Vi sagde det selvfølgelig på engelsk og gjorde os umage for ikke at kunne et eneste italiensk ord. Samtidig viste vi dem et billede af automaten, som på italiensk skrev, den ikke fungerede - og man skulle finde en anden. (Det var det vi slet ikke forstod;-). Til sidst sagde en dame "it's your desition if You want to pay" - vi kiggede på hinanden og spurgte igen "what?" Og da hun gentog det, sagde jeg, at vi så valgte ikke at betale, hvorefter vi lod bøden ligge og gik. Spændende om vi hører mere fra dem..

Derefter gik vi ned og shoppede en masse frugt. Vi har nemlig bestemt at droppe alt det usunde i en uge - så ingen Pozzalo-is til os i dag. Michael ventede med Elliot uden for butikken, hvor en mand begyndte at snakke med ham. På engelsk! Han var rigtig flink og gav os sit nummer, så vi kunne ringe, hvis vi havde det mindste problem. Så ville han blå blink på bilen og være på vej. Camello (?) er nemlig politimand - Carabineri - og viste med hånd og wiuwiu-lyd, hvordan han ville komme os til undsætning. Så ham og hans familie skal vi besøge en af dagene.

Han fortalte også, at der i går aftes, var kommet en båd til vores by Marina di Modica - med 200 flygtnige (synes det lyder som mange, men det var vidst det, han sagde) - kvinder og børn fra Afrika. Vildt og tragisk og sørgeligt. De kommer jo fra forfærdelige forhold, men her har de heller ikke så meget at tilbyde dem. Jeg får det også lidt dårligt over at have det så godt - og vil gerne hjælpe, men det er svært. Jo, vi køber da aflad gennem diverse indsamlinger, fadderbarn og medlemskab af hjælpeorg. Men ikke rigtigt hjælpe. Det er jo ikke mig, der står på stranden og smugler folk væk, giver dem mad og tøj (ikke at jeg siger; jeg vil det - for det bliver også bare lidt at flytte problemer). Nå, måske er næste barsel dedikeret til at bygge en skole i Afrika, hvem ved?

Nå, nok om den onde verdens problemer. Vi må bare værdsætte det vi har, lidt ekstra. Og det gør vi bestemt her. Nyder det hele! Og efter, vi har nydt lidt for meget is startede sundhedsugen med salat og løbetur. Her er vi:

Ellers kan vi fortælle, at ejeren af husene her er kommet i dag - så nu er der åbent til bordfodbold og måske også surfbrædter. Spændende. Vores hemmelige navn for ham er The Tulip (fra filmen Nine hole yards) - for han hedder Jimmy og er tysker, på italiensk tedesco, som lyder næsten lige som Tudeski. Langt ude? Og så hedder han i virkeligheden Berndt, men kalder sig bare Jimmy. Bliver spændende at lære ham at kende. Nu er det godnat. Buona Notte.

Og The Smill Pills og en lille pind:

Mine skønne drenge

Elliot ligger og sover sødt - Michael vasker op og synger i køkkenet. En dejlig aften efter en dejlig dag. Som jeg skrev i går, håbede jeg jo på, at sommertiden gjorde, at Elliot ville vågne en time senere.. og PLING: Så skete det - han vågnede faktisk først halv otte. Luksus. Og endnu mere luksus var det, at Michael tog morgentjansen og gik tur med ungerne og hentede brød hos bageren (som nærmest er en morgentradition). Så, da jeg stod op 9.30 (yes - skønt) spiste vi som vanligt morgenmad i solen på bagsiden af vores hus. 

Heldigvis snakkede jeg først med Corinna, som var her EFTER morgenmaden. Hun var nemlig i gang med at gøre rent på verandaen, hvor kattene bor - og det var helt rigtigt, hvad vi havde spottet forleden, da vi gav dem fiskerester, at der lå en død kat i et af kattehusene. Vi sms'ede Corinna, for det skulle vi ikke have noget med at gøre - og gav dem noget af Smillas mad for, at de ikke skulle begynde at spise af den døde kat. Til de nysgerrige og ikke-sarte sjæle kan jeg fortælle, at det var der andre kryb og orme, der til gengæld var - fortalte Corinna malende. Så for at tænke rare sommertanker, gik vi til stranden - og... Er I klar??..

Vi var ude og bade! Ok, bade er måske lidt overdrevet, men vi soppede lidt og var under et par gange. Utrolig koldt, men det var meget varmt i sandet bagefter. Vi var ikke de eneste, der var i vandet. Tre speedoklædte italienere (i dag pastelfarvede - i går var det Baywatch-røde), som udover at være ude og svømme flere gange, underholdt med synkrone armbøjninger og gay-stretch. Den ene var også utrolig tæt på at crawle ind i en ældre tysk dame, da de som de to eneste var i vandet i den 1,5 km lange bugt. 

Elliot sov i starten, og da han vågnede kom han ned og lege under parasollen. Han var meget fascineret af at stå på sandet. Krøllede tæerne sammen og havde svært ved at løfte hovedet - så spændende. Det er heldigvis ikke gået op for ham endnu, hvor sjovt det er at putte i munden - men det kommer vel. Han er begyndt at sige en ny lyd - eller, hvad man skal sige. Han siger ba-ba-ba-ba eller bla bla bla. Og de første og sidste gange han siger det er uden lyd, og så kommer BA BA BA. Det ser ud som om, han er med i en synkroniseret (dubbad) tysk film.  

Og jo, det blev da også til en enkel is i strandbaren. Her er det Smills som nyder livet: 

Da Elliot mistede tålmodigheden på stranden , gik de andre op og grovåd abrikosgrød - og jeg fik lov at ligge i solen og læse det sidste af min bog, Hypnotisøren. Spændende - dog lidt for tragiske skæbner, men glæder mig til at læse den næste i den planlagte serie. I dag var vi på posthuset og hente pakke, med tre nye bøger sendt hele vejen fra Kumla - Tack mamma. Michael er allerede i gang med den første.

Her ses det, hvorfor nysgerrige E er fastspændt, når vi kører.    

Ellers har vi ikke lavet så meget i dag.. Vi droppede løbeturen og gik en dejlig tur i stedet - inden solen forsvandt. Det sidste stykke ud på fine lavasten blev med den akute-bæresele: fars jakke.

La famiglia

Vil æde mor 

Sommartider - hej, hej, sommartider!

Dagen i dag har virkelig været sommertidsdag. Ikke for, at vi går så meget op i tiden hernede, men det bliver faktisk meget skønt at få lidt lysere aftner - og så håber vi at Elliot så i stedet for kl. 6 vil vågne kl. 7. Det ville være et hit. Med sommertid mener jeg også, at det har været dejligt varmt -måske omkring 20 grader - og dermed super lækkert i solen. Det var også i dag, hvor de første var ude og bade (altså første efter Smilla, som bader hver dag) - og det var ikke os. Det var en gruppe speedoklædte italienere, vi så i vandet flere gange.. Men for mig blæste det lidt for meget (- skulle nødigt fange en brystbetændelse på første badedag!) - men; der går ikke lang tid før, jeg skal teste bølgerne. Lover. Der var super mange mennesker i byen i dag - og langt de fleste mente ikke, det var sommer og gik stadig i store sorte vinterjakker. Men også mange var finklædte. Det er åbenbart noget man gør her: Går søndagspromenade for vise sig, at hilse på bekendte og glo på os. The strangers. Første tur vi var ude på, var vi sommerklædte og et smut på marked - hvor mit lobby-arbejde havde båret frugt, og der nu hos en af skosælgerne, var masser af sandaler. Ikke super kønne, men jeg var nødt til at købe et par slippers. For ham, jeg for en uges tid siden havde spurgt om sandaler, smilede stolt til en anden mand i standen, da jeg kom forbi og pegede på mig og sagde noget med sandaler. Men det var også det nærmeste vi kom sommerkollektion på markedet. Stadig ingen Crocs til Michael, bodyboard, volleyball, dykkerbriller eller andet sjovt.

Til gengæld var der is. Vi fik hver en grande copa con pistacchio e nocciola af Macello fra Modica - det er en pæn klædt mand, som har den store is-bil. Vi har købt hos ham før.. den lille ismand (også kaldet gamle Mario) kom først til markedet senere. Her er et billede af ham fra en anden gang vi besøgte ham.  

Billedet er ikke fra i dag - men så har I også set den gamle ismand, som har alle de 5 smagsvarianter (nocciola'en er bedst) i samme rum - så man smager altid også lidt af de andre. 

   

Fat running baby

Anden gang vi var ude på en runde, var det en løbe-runde. (6 km) Og der glor alle lidt ekstra. Så vi henlagde ruten ud af byen for at kunne få lidt mere frirum til at løbe hele vores lille familie. Så skiftes vi til at køre med barnevognen og holde Smilla i snor. Vi har købt et ‘flexi-koppel’, som det hedder på svensk, for at hun kan løbe lidt semifrit samtidig. Faktisk har vi alle været ret gode til at løbe hernede - så gode, at Elliot i går blev kaldt “Running Baby”. Det var i går aftes, da vi besøgte - den nu meget åbne strandbar. De har åbenbart set os løbe forbi en del gange.  . Vi var lige et smut dernede efter aftensmaden og så solen hastigt gå ned over byen. Fint. Vi kommer helt sikkert til at hænge mere der. Baren ligger lige på stranden og 100 m fra hvor vi bor og har ganske god fadøl.

Nu har vi også fået bordtennisbordet i gang og havde i går nogle gode dyster. Må dog erkende, at det ikke var mig, der vandt.. Men, men. Det er bestemt ikke sidste gang vi spiller! Smilla var desperat for at jagte bolden, men var dygtig og hjalp ikke ret meget som boldhenter. Elliot var også med, da han vågnede - og meget fascineret af det fine bordtennisbat.

I går var en ret dyr dag - jeg investerede i et par nye solbriller med styrke, som jeg skal hente på tirsdag. Det bliver sååå dejligt. Det er ret irriterende at skulle gå og knibe øjnene sammen - og frustrerende at ikke bare kunne købe nogle billige af en gadesælger og være lidt ligeglad med om man kommer til at sætte sig på dem. Men nu er brillerne bestilt. Håber de bliver gode. Skal nok passe godt på dem. Det var ikke kun dem, der var dyre. Vores parkering blev også dyr, fordi automaten ikke virkede.. og vi tilfølge fik en bøde. Så nu skal vi ind forbi Municipal-politiet og brokke os. Spændende.   

Elliot opdagede for nogle dage siden virkelig sine fødder. Han har tidligere (altså for nogle måneder siden) leget med dem og holdt fast i dem, men nu var det virkelig meget mere bevidst. Og han fik vist sin mor og far, at han faktisk er så smidig, at han kan sutte på sine tæer. Netop som jeg havde skrevet til Emilie at Vira var ene om det. Nu har han fundet lidt sjov ved at ligge på ryggen - ellers er det stadig primært maven, som gælder. Han ruller og forsøger at sparke sig frem. 

I dag har han virkelig snakket. Og højt. Og skønt. Vi aktiverer ham meget, når vi er herhjemme - ellers keder han sig hurtigt. Det bliver godt for ham at komme hjem og lege med andre babyer. (men der er heldigvis stadig 5 uger tilbage af vores skønne kvalitetstid.) Her ser vi stadig kun meget få babyer - og de er pakket godt væk under tæpper i minibarnevogne, som nærmere er autostole på hjul. Så vores lille (i danske øjne mini-) barnevogn er kæmpe hernede. Vi er begyndt at bruge den mere som en klapvogn - og har i dag luret, hvordan seletøjet fungerer, så vi kan spænde ham godt fast (ellers falder han meget forover, fordi han er så utrolig nysgerrig og bare vil frem og have fat og mærke i alt.)    

Dagens kunst:

Hvad mon det er, at tegningerne her prøver at sige? At det gælder om at have hjertet på rette sted? At mænd har det et sted og kvinder et andet? Michael lagde mærke til det i dag ved stranden. - Ellers var vi ret dårlige til at tage billeder i dag. 

I morgen har vi igen en dag uden planer. Skal bare på posthuset og se om mammas bogpakke er kommet. Dejligt. Tak for i dag. 

Billeder og blandet godt fra Siracusa

Ja, så gik der hele to dage unden blogg. Og nu bliver det nok sådan fremover - at bloggendet bliver bergrænset lidt mere.. for det tager min aftenssøvn  - og den er dyrbar. Og nu er vores computer også begyndt at drille; så alt tager meget længere tid. 


Vejret i dag har været strålende: Sol og blå himmel. Lige så fint som igår og meget skønnere end i forgårs; hvor det var ret regnende-april-agtig. I dag har vi bare nydt og lavet så lidt som muligt.. solet, læst, leget og drukket kolde øl - og så lige løbet 6 tunge, men tiltrængte kilometer. 


Siracusa - Skønno besøg i oldtidsbyen

I går var vi i Siracusa - en rigtig flot og hyggelig by, som havde storhedstid 400-500  år f.kr. Byen var lige så stor og verdensvigtig som Sparta og Athen. Og mens vi i nord slog hinanden med køller, hang Archimedes og Platon ud til en gladiatorkamp i det romerske- eller til en græsk tragedie i det græske teater.

Det græske amfiteater med plads til 15 tusinde små mennesker

Ja, vi var faktisk inde og se dyre ruiner. Nu når vi var her, følte vi os nødsaget til det. Og det var faktisk meget imponerende. Der var også et gammelt stenbrud, som var blevet meget frodigt og som havde en imponerende hule, som blev kaldt Dionysos øre, fordi det siges, at da han herskede, kunne han i et hul oven for grotten høre, hvad de indespærrede fanger konspirerede om. Lyden derinde var imponerende og forstærkes 16 gange, så vi fik råbt og sunget en del - og nød igen, at det ikke var turistsæson.

Det første vi så, da vi kom til byen, var dog Øen Ortigia, som er en del af den gamle by. Vi løb ind i et stort marked, hvor vi gerne ville have købt alskens lækre grøntsager og friskfanget fisk.. men det var ikke så optimalt at slæbe med rundt i en varm by i en hel dag. 

Var det noget med et søstjerne-shot?

Vi nød, at det endelig var blevet sommer og fik dejligt meget sol, samtidig med, at vi også var kulturelle. Vi fik set domkirken, som er bygget på et tempel fra 500 år f.kr. og her 2500 år efter, var mange stolper stadig intakte. Ret sejt. Vi fik også set en anden kirke, ruiner fra et 2600 år gml. tempel, lidt kunst, et kildevæld lige ved siden af havet og så den fine strandpromenade, hvor vi spiste frokost. 

Michael foran ruiner af Athena-tempel, M og E ved havet, Michael i domkirke - længst bag ham er de gamle stolper. Og Michael filmer kildevæld

Elliot var vild med at være med til at opleve (og svær at få til at ligge ned - og sove for den sags skyld), og som sædvanligt charmer han alle omkring sig. Især hans forældre, der bliver ved med at forundres og glædes over, hvor skøn og dejlig han er.

På grottetur

I dag har vi været ude og opleve. Vi har været på grottetur i Cava d'Ispica. En 13 km lang grotteslugt, fyldt med grotter, som har været beboet fra 4.000 f.kr. og helt ind i sidste århundrede. Da vi kom frem var Elliot selvfølgelig precis faldet i søvn, så vi valgte at gå en tur (modsat grotterne) med ham i vognen til at starte med. 


Vi mødte en hyggelig gammel og tandløs mand, som fægtede glad med armene og sagde, det var helt forkert vej og her var ingenting at se - vi tror, at vi lykkedes at forklare formålet med turen "bambino dorme". Han var sikkert vant til at dirigere sommerens turister i rette retning, for skiltningen var  ikke optimal (som sædvanligt - ofte ligner det, der er postet en stor pose  EUpenge i div. turist-, park- eller vejprojekter, hvorefter ingen har gidet at vedligeholde - eller færdiggøre det, de startede.)


Det var en meget frodig dal med granatæble-, kirsebær-, valnødde-, mandel-, citron- og appelsintræer. Eneste modne frugter var citroner og appelsiner. Jeg plukkede et par af sidstnævnte, som smagte så sødt og eksotisk, at vi mistænkte, det ikke var appelsiner.. men de lugtede som appelsiner plejer, når man skrældede dem - og virkede ikke overmodne. Må være en Fanta-variant.

Vi valgte at starte med at gå efter den første cava, vi ifølge en grotteguide kunne nå med barnevogn, og gik efter de skilte vi kunne se. Det startede barnevognsvenligt, men endte med, at vi måtte løfte den med en sovende Elliot.

Fra stenvej til græsvej - og derimellem ingen vej

Kongeturen i båren vogn stoppede dog brat, da Michael løftede noget højere end mig, og der pludselig gled en sovepose med barn ud på græsset. Så vågnede en noget overrasket, men hurtigt glad dreng - til to flove og lettede forældre, som lovede at hinanden at sikre den dyrbare last bedre næste gang. Derefter kom han i hjemmelavet bæresele på maven af mig i Michaels jakke. Nu også med sikrende hænder! 

Efter et stykke tid,  så vi dog, at skiltene bare fortsatte og fortsatte opad, så vi vendte i stedet om for at gå tilbage til bilen og hente den rigtige bæresele og gå ind i det rigtige grotteområde. 
   Da vi nåede tilbage til bilen sov Elliot dog igen og det begyndte at regne, så vi valgte at spise lidt frokost under et stort og flot oliventræ.

 Få meter fra parkeringen fandt vi så den grotte vi ledte efter - med et nedlagt skilt.

Da vi havde betalt vores entre til en af de fire mennesker på billetkontoret (skal siges, at vi kun så to andre turister på hele dagen) og Elliot var kommet i Babybjörn på fars mave, begav vi os først ned i en gammel kirkegård, hvor meget små italienere endte deres dage for mange mange år siden. 

Desværre, var der kun information på italiensk, så vi gættede os til brugen af grotterne, og hvordan det mon så ud, da de var beboede. Det var et område, som tydeligt var under renovering - og meget uden for sæson. Så vi kæmpede os igennem græs og ukrudt til hule efter hule. 

Michael tog det forsigtigt på de glatte sten med Elliot på maven - Jeg kunne få lov at klatre lidt og skulle selvfølgelig op og se lidt på overetagerne, når det var muligt. Da vi var på vej tilbage kom en af billetmændende for at hente os - han ville vist sikre sig, at hans eneste gæster ikke var faret vild.. og at vi nåede ud inden de lukkede. Og det gjorde vi lige netop. 


Lige lidt flere grotter og en træt huleboer (mig..)

Vi så også et par salamandere lege i solen - eller var den ene ved at æde den anden??

Hjemme igen var det læse- og kaffetid. Vi har byttet bøger, og jeg læser nu Hypnotisøren. Spændende og ret grufuld. Nu sover Michael igen med bogen på maven. Det er ved at blive et aftenritual.